Mit hjemmefitness

søskende der leger sammen – thank god!

 photo 1d1c173d-2659-4c5a-a22d-3eff6c51b130_zpsa3feb8d8.jpg
 photo 2bcb8ff4-fa26-4bc3-b8c0-c82c90827dd7_zpsd767fdd5.jpg
 photo 5e8bc710-4e2b-45c9-8e73-f41596e829cd_zpsfabd84ba.jpgJeg sidder herhjemme helt alene. Det er min arbejdsweekend denne weekend, så fredag var jeg i nattevagt, og i går havde jeg byttet vagt, da jeg var ude og spise med nogle “gamle” kolleger og derefter til koncert. I dag står den så på endnu længere nattevagt, så min krop kan ikke lige følge med, og jeg måtte prioritere noget søvn. Nicolai og børnene er til 7års fødselsdag, og det varer ikke længe før de kommer hjem, hvor Nicolai så smutter afsted til kamp, derefter skynder sig hjem uden bad eller noget, så jeg kan nå afsted på arbejde kl. 19. Denne her uge har været sådan lidt hektisk, og jeg hader faktisk at slutte den af med sådan noget stress og jag. Men sådan er det jo bare til tider, og jeg blev lige lige så glad, da jeg fandt disse billeder. Mere skal der da heldigvis ikke til for at ændre lidt på ‘jeg-har-ikke-sovet-så-meget-humøret’… I går aftes da jeg kom hjem var noget af det første Nicolai sagde: “det var bare så dejligt, de legede i over en time sammen nede på gulvet, hvor de bare hyggede sig, og havde gang i deres egen leg!”. Det er så skønt. At de faktisk leger MED hinanden nu. Det har de gjort i et stykke tid, og ikke nok med at det er enormt… hmm livsbekræftende at de bare hygger sig sammen, så er det dæleme også en aflastning for os forældre. De underholder jo hinanden så vi lige kan puste ud, se nyhederne, tjekke mails mm. Vi leger da også med, gerne i starten af deres leg, hvorefter de bare selv fortsætter. Og de griner og pjatter helt vildt! Og jo, de kan også have deres konflikter, men de er ikke så vilde endnu, selvom jeg godt er klar over, at det nok skal komme, men indtil da, nyder vi lige denne her periode, hvor de bare hygger sig sammen.

Billederne havde jeg egentlig gemt for at tippe om de der perler (som jeg ikke helt hvad hedder), som Alvin er begyndt at lege med, og har godt styr på. Og hvis det kniber, så har han jo en storesøster der kan og gerne vil hjælpe 😉

Nu vil jeg hapse en flødebolle og en kop kaffe, så jeg er klar til barylerne snart kommer hjem, og glæde mig over, at den kommende uge formentlig ikke bliver lige så hektisk som denne har været.

– Sebrina

1 kommentar

  • Nogle fantastiske billeder af skønne børn! 🙂
    Johanne havde nogle perler lignede dem der, der hun var på Alvins alder, og de var også et kæmpe hit. Hun hiver dem stadig frem engang imellem og leger med dem. Skønt med legetøj, der kan give glæde i så mange år. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit hjemmefitness