juleferie?

de normales historie #18 (ammeophør)

 photo nytaringr_zpsa0ad86cc.jpgnytårsaften blev den sidste dag Aya blev ammet. Hun havde i et par uger ikke vist den store interesse for brystet, og lå og drejede hovedet den anden vej, og ville egentlig ikke det der amning længere. Det kom lidt bag på mig, for troede faktisk at det ville blive en længere kamp, den dag jeg ikke ville amme længere. Men hun sagde selv stop. Og jeg tror simplethen det var fordi, jeg ikke havde særlig meget mælk tilbage. Jeg var godt igang med løbetræningen, og tror det gik ud over mælkeproduktionen, for jeg tabte mig lige i overkanten, og samtidig var hun jo allerede godt igang med at spise grød og mos og fik også flaske om aftenen. Så hun var et halvt år gammel da den “leg” stoppede. Så nytårsaften blev der festet (og drukket) igennem…
 photo aya_zps85ae950e.jpg

^Aya 6 mdr.

I januar 2011 begyndte jeg godt nok også at køre en smule surt i at være på barsel. Jeg mærkede godt efter, og selvom jeg prøvede at have aftaler, gik til babyrytmik, mor/barn hold, løb osv., så savnede jeg at arbejde og have noget mere voksenkontakt. Jeg kunne ikke helt genkende mig selv. Blev usikker på mig selv og havde svært ved at Nicolai kunne fortsætte sit studie, arbejde og sport uændret, imens jeg skulle bruge min dag på at putte klodser i en boks og “klappe kage”.  Jeg kontaktede min daværende afdelingssygeplejerske og spurgte om der ikke kunne blive en 20 timers stilling til mig, således af jeg skulle arbejde fast aftenvagt hver 2. weekend, samt et par aftenvagter i hverdagene. Det var der bestemt, og jeg skulle bare beslutte mig for, hvornår jeg ville starte. Det fik jeg sat i værk en aften hvor Nicolai var til træning. Så han blev lidt overrasket da han kom hjem og jeg fortalte, at jeg altså havde besluttet mig for at jeg skulle arbejde om et par måneder. Det var ikke lige dét vi havde snakket om, eller vi havde ikke lige snakket om det, og vi plejede jo at snakke om alt sammen…. Det var nemlig ikke nødvendigt rent økonomisk, og hvordan skulle det ikke gå når jeg skulle tilbage til RUC og han skulle skrive speciale plus det faktum, at der ville være lange udsigter til Aya skulle i institution? Nicolai havde fuld forståelse for at jeg havde behov for at arbejde, så vi aftalte det blev midt marts, hvor Nicolai skulle igang med sit speciale. Til februar startede jeg ude på RUC, men skulle indsluse på et fag, hvor jeg ikke skulle skrive projekt og heller ej have så meget undervisning, så det krævede ikke så meget. Vi havde skrevet Aya op til en lille hyggelig institution i Valby, men der var laaange udsigter til en vuggestueplads, men vi tog det egnetlig ikke så tungt. De dage jeg var til undervisning var Nicolai hjemme, hvor han godt kunne arbejde på sit speciale. Imens alt dette står på havde vi sat lejligheden til salg. I takt med at Aya blev ældre og bevægede sig mere rundt, og vi egentlig også gerne ville have et værelse til hende, tænkte vi, at det var en god idé. Vi startede bare stille ud og satte opslag op og lagde den på dba.dk. Der var ret meget interesse for den, og det kom lidt bag på os. Det var ikke helt tiden til at sælge andelslejligheder, så vi skulle finde en løsning, hvis den nu blev solgt. Og det gjorde den så i marts 2011, imens vi var i London! Så til maj skulle vi være ude af lejligheden…
 photo 79a30d4b-ba42-421b-b079-0e9d83b32f05_zpscd58c499.jpg
Heldigvis havde Nicolai været skrevet op til lejligheder i Hvidovre igennem DAB siden han var 15 år gammel, og da han meldte sig aktiv fik vi flere tilbud på lejligheder, og endte med at sige ja til en lejlighed, som Nicolai ikke havde set. Jeg så den sammen med min storebror, og da vi jo havde solgt den anden lejlighed var der heller ikke så mange andre muligheder, end at takke ja! Men det var en fin stor 3 værelses lejlighed, som i dén grad trængte til en kærlig hånd inden vi kunne flytte ind. Så påsken blev det år brugt at forberede lejligheden og slut april blev denormale.com født 🙂

– Sebrina

2 kommentarer

  • det er svært at få en lejlighed, så det var godt at han var skrevet op i så lang tid, gid jeg også havde gjort det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja det er mega svært. Man skal lære af andre.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

juleferie?