Det bruger børnene (og forældrene) Viaplay til

en forsinket låge #4

det beklager jeg! I har taget så godt imod vores lille “kalender”, og så måtte I ‘gå’ forgæves i går. Det er der faktisk flere forklaringer på… Jeg nuppede en ekstra (nattevagt), og da jeg vågnede fra min døs i går, så var der dril med at logge ind på bloggen. Og så gav jeg op, hentede børn og hentede… Nellie ♡. Så.. der har været andet at se til. Første nat er gået over al forventning, hun er simpelthen så dygtig allerede – naturligvis! Lige nu ligger hun og sover, det var åbenbart hårdt de tre kvarter med Aya og Alvin til morgen :-).

Tilbage til historien

Nicolai var igang med sin bachelor, og endda et forholdsvist nyt godt  job hos ATEA (dengang Topnordic). Og han skylder iøvrigt at beskrive sin studieretning nærmere, right!? Hint hint ;-). Han læste på CBS, nærmere filosofi og økonomi, og selvom han jo før havde skrevet opgaver og læst til eksamen, så så jeg en lidt anden side af Nicolai. Han blev lidt indelukket og kort for hovedet, uden at han selv var bevidst om det. Det kunne jeg ikke helt finde ud af, og tænkte i første omgang, at han nok var blevet træt af mig og al min snakken. Og jeg har med garanti overdøset ham med min iver, for jeg var jo kommet i praktik på barselsgangen – mit drømme praktiksted, så kom jo nærmest hjem hver dag og havde en masse vigtigt at fortælle om… Syntes jeg da i hvert fald selv. Babyer og ømme brystvorter – dét er da mega spændende!?. Nå, men hans opførsel kunne jeg jo ikke bare lade gå hen, for jeg kunne jo ikke helt forstå, hvad jeg (måske) gjorde forkert, og kunne ikke helt greje, hvad der var galt. Indtil vi jo snakkede om det og fik afmystificeret det hele. Han var naturligvis småpresset og bare koncentreret om den (skide) bachelor, og undskyldte for sin opførsel, og var ked af at han ubevidst havde gjort mig bekymret for vores forhold, og at jeg troede at jeg gjorde noget forkert. Og jeg undskyldte for at han skulle undskylde, for selvfølgelig havde han “lov” til at være koncentreret og indelukket når han var igang med en stor opgave, og prøvede at aflaste så meget som muligt ved at stå for indkøb, madlavning, aftaler mm. Og efterfølgende har jeg ikke taget sådanne perioder personligt, for samme adfærd da han skrev speciale, har haft særlige deadlines på jobbet osv. Han er sågår begyndt at advare; “hvis jeg nu de næste 14 dage er noget indesluttet, så er det altså bare fordi der foregår det og det på jobbet…”. Han kender mig.. jeg bemærker virkelig hvis noget ikke er “som det plejer at være”, og det kan få mit hoved til at køre derudad.

Nå, men selvom Nicolai var fokuseret på sin bachelor, fik vi alligevel arrangeret vores sommerferie. Vi var egentlig fast besluttede på, at vi skulle på interrail og planlagde ruten, kiggede på budget og var tæt på at bestille togbilletten. Så var det at Nicolai, nok i en overspringshandling fra bacheloren, hintede om at vi for færre kroner kunne komme til Bali. Jeg skulle ikke overtales, så vi bestilte rejsen, og glædede os SÅ meget.
 photo 465ad01b-0bc2-4c2e-b5ee-118239fa05b9_zps9f4b8b30.jpg

Låge nr. 1

Låge nr. 2

Låge nr. 3

og så håber jeg at nå låge nr. 5 senere! Der kommer iøvrigt en give away for små prinsesser senere! Så kom gerne forbi igen inden længe 🙂

og hey…  god weekend!

– Sebrina

2 kommentarer

  • Så hyggeligt at læse jeres historie. <3 Og tillykke med den lille Nellie, at der alligevel var en lille vovse til jer og du fik din vilje med navnet. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Tillykke med vovsen 🙂
    Hvem rejste i med til Bali (selskab)? Er det mon en destination I vil anbefale?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det bruger børnene (og forældrene) Viaplay til