de normales historie #14 (fødselsberetning)

d. 8. juli var dagen før den endelig termin, og det viste sig, at jeg ikke kom til at gå over tid! Hermed min fødselsberetning:
sexy lady med veer ^

D 9. juli 2010 havde jeg termin, og jeg havde i flere dage hyppige og kraftige plukkeveer, som ikke udviklede sig, så jeg regnede med at skulle gå over tid, da jeg ikke havde nogle gener, og heller ikke var så stor.

Men d. 8. juli kl. 1.30 gjorde de plukkeveer ret ondt, og det varede ikke længe, før jeg var sikker på at det var veer. Jeg lagde mig i stuen og begyndte at tage tid på dem. Der var alt fra 2-10 minutter imellem og de varede imellem 30-60 sek. Omkring 4.30 får jeg ganske lidt tegnblødning, og jeg tager et bad (og lige ordner hårene diverse steder!?), og derefter går jeg ind i seng igen. Veerne er stadig uregelmæssige. Omkring 5.30 tiden kan Nicolai ikke sove mere pga. jeg tumler rundt, og kl. 6.15 går vi til bageren, for jeg tænker, at det måske kan sætte skub i noget! På vejen (200 m) når jeg også at få flere veer, hvor jeg lige skal holde pause. Men da vi så kommer hjem og jeg får spist og lagt mig på sofaen, forsvinder de næsten… Jeg havde hele natten tænkt på, om jeg skulle tage til min egen jordemoder, som jeg havde tid til om morgenen, eller om vi skulle ringe til fødegangen, men da veerne aftager, bestemmer vi os for, at smutte til min egen jordemoder kl. 9.

På vejen begynder veerne igen at komme og jeg får mere blødning. Min jordemoder undersøger mig, og det viser sig, at min livmoderhals er udslettet og at jeg er 2 fingre åben. Jeg bliver beordret at tage hjem og slappe af, og vente på at veerne bliver hyppigere, for det varede nok ikke længe før der skete noget. Vi tager hjem og veerne bliver altså ikke mere regelmæssige, og jo flere timer der går, des mere øv bliver jeg, for jeg er godt træt, og kan ikke helt overskue et laaaangt forløb. Der begynder dog at komme mere blødning, og kl. 16.30 går der lidt vand, som er en smule grønligt. Vi ringer til AOMA (fødegangen) og bliver bedt om at komme derud. Vi pakker og tager afsted og ankommer kl. 17. Det viser sig, at de har mega travlt og der går hele 3 timer før jeg bliver tilset.. !! Så veerne havde naturligvis udviklet sig og både Nicolai og jeg var godt udmattede og utålmodige.

Kl. 20.10 bliver jeg undersøgt og er stadig kun 2-3 fingre åben og JM kan mærke, at der er en hinde og fostervand, og fortæller at de nok vil tage det, og det grønne fostervand der var gået derhjemme, nok var et hul længere oppe. Der bliver kørt ctg i en hel time (fordi de har travlt), og den ser fin ud. Mine veer tiltager, og det er ikke fedt at ligge der på den briks så længe…

Kl. 22 bliver vi fuldt på fødegangen og jeg får klyx og et bad. Det sætter skub i veerne! Kl. 22.45 kommer vi på fødestue og er der alene indtil kl. 23.30 hvor vi møder vores JM, som viser sig at være helt fantastisk! Hun er hos os hele forløbet igennem.

Kl. 23.30: køres ctg som er fin.
Kl. 23.50: stadig kun 2 fingre åben, og JM tager vandet, som er let grønligt og sætter elektrode på babys hoved. Jeg har nu veer med 2-3 minutters interval som varer a. 30-45 sek. Jeg kommer op og stå og står og vejer frem og tilbage. Har stadig kontrol over veerne. Tæller langsomt til 5 under indånding og det samme på udånding, og jeg synes det fungerer godt.

Kl. 00.20: Tisser jeg og veerne tiltager i styrke, og jeg kaster op et par gange fordi de bare gør nas!
00.35: Får jeg bistik!! Nøj de gjorde ondt, men de hjælper, og jeg får også varmepakning til lænden.

Kl. 1.20: veer med 3 minutters interval og varer 60 sek. Jeg har forbandet ondt og ønsker mere smertelindring. Jeg får lattergas med rigtig god effekt…

Kl. 1.55: Er jeg nu 5-6 cm åben og min JM anbefaler, at jeg lejres i knæ-albueleje på en sækkestol, og det gør jeg så. På det tidspunkt kan jeg kun koncentrere mig om veerne og tage imod ordre. Kan absolut ikke koncentere mig og andet.

Kl. 2.10 får jeg pressetrang, virkelig mærkelig fornemmelse ikke at kunne styre kroppen! Jeg presser med på toppen af veerne og slapper godt af imellem veerne.

2.25 har jeg tiltagende pressetrang og jeg er nu 8 cm åben. Jeg kan huske jeg blev glad for dén besked, for kan også kun lige håndtere veerne på det tidspunkt, og tanken om at jeg nok ville dø, hvis smerterne blev værre strejfer mig faktisk. Ikke at jeg var rædselsslagen eller noget, men tænkte kort på, at jeg da ikke ville kunne klare mere smerte, men kan også huske at en jordemoder havde fortalt, at det er lige dér at veerne er allerværst, og det hjalp på en eller anden måde.

2.35: har jeg kraftig pressetrang og er nu 9 cm åben og jeg kommer om på ryggen. Min JM fortæller, hvordan jeg skal gøre med pressetrang og vejrtrækning og er generelt bare en skide god JM!!

2.55: Får jeg beskeden: ”Misandten om du ikke er fuldt åben nu Sebrina!”. Jeg spørger: ”Må jeg så presse?”

kl. 3.05 begynder jeg så at presse aktivt. Helt fantastisk fornemmelse faktisk, og kl. 3.43 kan hovedet nu ses, og der er ikke længe igen, får jeg at vide. Bliver tilbudt et spejl så jeg kan følge med, men jeg takker pænt nej. Hun spørger også om jeg vil mærke hovedet, og nej heller ikke det :-). Nu skal den baby bare ud!

3.45 dykker babys puls, og der bliver tilkaldt børnelæge. Kl. 3.47 bliver baby så født med navlesnoren to gange rundt om halsen og skider samtidig. Nicolai er på det tidspunkt ret chokeret, for han så hvor blå i hovedet hun var, og jeg spørger hvilket køn det er, for det vidste vi jo ikke, og sørme om det ikke er en lille pige som jordemoderen gættede på. Det hele går ret stærkt, men jeg får hende kort op på maven og så kommer hun op til lægen, hvor hun får fuld apgar. Nicolai fik desværre ikke lov til at klippe navlesnoren, fordi det skulle gå så stærkt, men vi får hende hurtigt over igen, hvor hun bliver lagt til brystet og sutter. Det er en fuldstændig ubeskrivelige oplevelse. Kan huske det første jeg tænkte da jeg så hende var ”hold da op, der er meget hår”, og kan huske Nicolai fortæller som det første: ”Hun ligner dig skat!” med det største smil. Bagefter fødes moderkagen uden problemer, ren lettelse og jeg bliver undersøgt, og skal slet ikke syes. JM roser mig til skyerne, og Aya bliver vejet og målt. Hun vejer 3226 og er 51 cm lang og født på terminsdatoen. Jeg følte mig som den sejeste kvinde nogensinde.
Vi kom på patienthotellet og var der to overnatninger, hvor alt gik helt fint. Jeg arbejdede dengang på barselsgangen, og havde derfor godt styr på amning osv. Men det var alligevel dejligt at kunne hente mad, drikke osv. 

Nicolais beretning af Ayas fødsel kommer i næste kapitel!

– Sebrina