Vores fælles juleønsker

vores historie #3

 photo 18d93982-9bc8-4b1d-9818-1feacdc2e8e9_zps750e7b1d.jpg
vi var gode til at bo sammen. Der kom ingen dumme overraskelser og vi lærte hurtigt hinanden at kende. Vi var enige om, at vi aldrig måtte gå i seng, hvis der var noget der irriterede den anden, og det holder vi stadig den dag i dag. Det er nok mit allerbedste råd til andre parforhold, hvis jeg da må komme med sådan et. Vi har fra start været bundærlige over for hinanden om det gjalt forbudte følelser, irriterende følelser, jalousi, hvad vi ville med fremtiden, tidligere bekendtskaber og forhold, og generelt bare snakket om alt sammen. Kan huske jeg fik spørgsmålet “er det ikke kedeligt, at Nicolai aldrig gør noget forkert?”. For det var rigtigt. Ikke at han kun gjorde alting rigtigt og var (er) perfekt, men han gjorde ikke noget der virkelig gjorde mig ked af det eller utryg, og det var bestemt ikke kedeligt. Jeg vidste hvor jeg havde ham og omvendt. Vi rendte i byen sammen og elskede det, og gør det stadigvæk. Vi kunne tage ud bare os to. Selvom det også var og er sjovt at være ude med veninderne, så har de bedste fester og byture faktisk været fester, hvor vi var der sammen.

Jeg var vild med at bo i Valby og følte mig hjemme der. Vi snakker engang imellem om “hvad fanden lavede vi inden vi fik børn?”, for det kan være svært at huske ;-). Men vi havde begge travlt med vores studie, vores sport, venner, veninder og jobs, så det var ikke fordi vi konstant var sammen, selvom det måske kan virke sådan på ovenstående. Derfor var det også genialt at bo sammen, for så vidste vi da i det mindste at vi så hinanden på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen. Mange weekender tog jeg også hjem til familien, der var jeg ligesom vant til at komme mindst hver 2. weekend ;-). Vi trænede også meget sammen, det er noget jeg virkelig kan savne til tider! Og var ellers bare rundt og opleve København og være som alle andre nu engang er der start 20’erne… Efter nytåret 2008/2009 (som vi holdte på en skiferie Hemsedal med min familie) og Nicolai skulle igang med sin bachelor, begyndte vi at snakke om en længere sommerferie vi gerne ville på bare os to alene…

De normales historie #1
De normales historie #2

– Sebrina

2 kommentarer

  • Nastassja

    Ih, det er simpelthen så hyggeligt med jeres julekalender! Mere mere mere! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] beretninger hos De Normale, som har sat nogle tanker i gang. Blandt andet fortæller Sebrina her, at hun flere gang er blevet spurgt, om det ikke er kedeligt, at hendes mand, Nicolai, aldrig gør […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores fælles juleønsker