Hvornår begynde til boldsport?

se Aya på ski :-)

Okay jeg er en hat til at få vendt min telefon, når jeg filmer, men det er alligevel til at se skidronningen på ski. Min far har også nogle film, da han kørte rundt med kamera på hjelmen. Det gør alle efterhånden, og det er faktisk ret smart! Så jeg tror at jeg vil ønske mig sådan et kamera (der er jo én der snart har fødselsdag!).

Nå, men som sagt var Aya jo på skiskole hver da de seks dage vi havde på ski. Hun var på skiskole fra 9-11, og så stod hun ofte også lige et par timer om eftermiddagen. Hun kan nu køre selvstændigt, svinge og dreje, og jeg kan ikke helt beskrive hvor fedt det lige er. Ét er at vi bare er megastolte, men også bare så skønt at vi kan køre ture sammen. Det er jo det der er det fede ved skiferier. At suse rundt ned ad pisterne sammen rundt på hele skisportsstedet. Og nu kræver det ikke den vilde anstrengelse for os forældre at holde styr på hende. Altså udover at holde øje med hende osv. ;-). De små sataner har jo ikke den samme frygt som vi voksne ifht. fart osv. Meeen der kommer nu nok til at gå nogle år før hun kan suse fra sine forældre, da de også godt kan lide fart på pisterne. Hun var iøvrigt også en tur med ude på offpist og hun skreg af grin. Årh det er så herligt <3. Er hun ikke sej? Tjek hende lige med hele udstyret. Hendes skihjelm havde sidste år rødt omslag/skin på, men i år fik hun lov til at vælge et nyt, og valget faldt på det fine pastelfarvede blomsterprint og også en prinsessekrone, som vi aldrig fik sat på hjelmen, da Aya var så bange for at den skulle falde af imens hun stod på ski (det skete sidste år). Vi havde også fået vinterkittet til hjelmen, så hun behøvede ingen hue indenunder – det er I flere der har spurgt ind til nemlig. Nu har EGG skihjlemen været med på to skiferier, og næste år er det Alvins hoved den skal sidde på, og vi må skaffe en større størrelse til Aya. Det er så genialt at man kan få en ny hjelm ved bare at skifte omslaget.

Begge børn havde Didrikssons flyverdragter, hvilket mange af de andre børn på Ayas skiskole også havde. Med god grund. Kvaliteten er virkelig i top, og holder børnene varme og tørre! Vi måtte købe nogle luffer til Aya nede på skiferien, da vi opdagede at Ayas luffer var blevet væk nede i børnehaven. Så der stod vi fredag aften uden luffer, og kunne ikke lige nå ud og købe nye inden afgang. Ups. Vi havde dog skivanter med, men de kunne ikke holde hendes hænder varme. Jeg kan også kun have luffer på, ellers fryser mine fingre til is. Det gør jo hammer nas! Så tænk virkelig på det, når I sender jeres børn på ski. Hvis Aya fryser kan hun (naturligvis) ikke koncentrere sig om at stå på ski, og det ville måske ikke være en god oplevelse for hende. Så det er virkelig vigtigt at huske på, når de små skal på ski! På filmen kan iøvrigt også se min lille niece, som også stod lidt på ski. Hun fylder to år her til april. Så sejt! Vi prøvede ikke at sætte Alvin på skiene. Fokus var på Aya i år, og næste år skal Alvin have sin debut med skiene. Vi snakker hvor fedt det lige er at om få år, ja, så står begge børn (formentligt) selvstændigt på ski. Har I iøvrigt set denne film med hende den 1,5 årige der står på snowboard? Det er for vildt… Nicolai er jo snowboarder, så mon ikke børnene en dag også vil prøve det? Vi synes dog det er vigtigt, at de først lærer at stå på ski, inden de giver sig i kast med snowboardet!

(links til Boozt og lekmer er affiliatelinks)

– Sebrina 

2 kommentarer

  • Hun er simpelthen bare så sej. Jeg kan godt forstå, at I er stolte!

    Skiferie er en fantastisk måde at holde ferie på – og at kunne stå med sine børn, må være så stor en fornøjelse og glæde (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold op hvor er hun sej! Jeg har aldrig prøvet at stå på ski – og har af gode grunde så derfor heller ikke været på skiferie, men jeg gad SÅ godt. Pengene bliver bare altid prioriteret anderledes. Og så er der måske også det med at tage på skiskole som 25-årig 😉 Haha. Men hold op hvor er det vildt at se Aya på ski! Hun er jo for vild til det! Siger hende der ikke aner noget om det at stå på ski overhovedet 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvornår begynde til boldsport?