èn af de gode morgener
Der er lidt langt imellem snapsene efterhånden. Ikke rent alkoholmæssigt, eller jo, det er der nu også, men en smule langt imellem ‘de gode morgener’. Altså en morgen UDEN utilfredse børn. MEN i morges var en god morgen. Er det mon det gode vejr? At det har været en god weekend? At der var cheerios i stedet for havregryn? Aner det ikke helt, men hold nu kæft det var lækkert. Så bliver dagen bare dét bedre. Begge børn var dog meget trætte da den så stod på gymnastik i ulvetimen, og vi havde heldigvis rester fra i går, så aftensmaden blev serveret et par minutter efter vi alle var kommet ind ad døren. De havde jo været ude hele dagen i det fremragende vejr, så de var trætte! Men når man havde startet morgenen på den fede måde, så kunne to meget trætte børn ikke slå os ud ad kurs. Men nu er forældrene så også ved at være trætte, og dét er sgu ikke den allerbedst kombination. Aya er lige vågnet og ville trave ind i vores seng, selvom vi ikke selv er gået i seng, og blev edderrasende da vi mente at det liiige var tidligt nok, når nu mor og far rent faktisk ER oppe, lyset er tændt og vi sidder tre meter fra hendes seng. Dét var hun ikke enige med os i. Så vi har siddet i hendes seng, endda også Nellie var også et smut med indtil Aya faldt til ro. Vi har med vilje ikke haft fjernsyn eller radio tændt herhjemme til aften. Kørt det som et “eksperiment” for der går sådan ca 1 minut fra fjernsynet/radioen er blevet slukket, og lyset i stuen er slukket, så står Aya klar til at hoppe med os i seng. Og nu har det stået på i et par måneder eller fler’, og nu er det ved at være nok for os. Fair nok at hun har behov for at være ved os, og kommer i løbet af natten, men når hun ligefrem vil ligge i vores seng, når vi ikke engang selv har fået lagt os, så er det altså blevet for meget for os. Og vi er sgu lidt på herrens mark…. MEN det var en god morgen og dét kan vi leve længe på! Men jeg har det jo med at blive optimistisk og tro, at en god morgen = at Aya nu også sover i sin seng. Eller at vi i hvert fald har 30 minutter for os selv i dobbeltsengen. Men tror sgu ikke den teori holder helt. Nu må vi se. Godnat blev der sagt!
Billederne er taget fra vores overskudsmorgen i dag – de er for skønne i 70’er inspireret tøj! Og så var det lige at Aya har meddelt: “jeg er tørstig moar….”, bedst som vi troede, at NU var hun faldet i søvn. Nå, men det blev da så tid til et indlæg på bloggen ikke mindst 😉
– Sebrina
indeholder affiliatelink
Det her lyder som det dårligste råd, men ikke desto mindre har det virket herhjemme. Vores datter gjorde præcis det samme,indtil jeg købte en stak frost klistermærker og en lille bog. Og så aftalte vi at hun hver morgen hun vågnede i egen seng, så måtte hun få et mærke. Hun har ikke sovet hos os siden, og hun glemte klistermærkerne efter et stykke tid.