wallstickers til børneværelset

Når den dårlige samvittighed banker på….

 photo 988765ae-51e3-43d5-a4c9-66c0e29d979f_zpslmqgonza.jpg
Så sidder jeg her med mig og min dårlige samvittighed. Og kl. er over 22 og jeg har en del at gøre inden jeg hopper i seng. Og jeg kommer kun videre ved lige at komme ud med min dårlige samvittighed. Jeg har været en rigtig røvhulsmor i dag. Sådan én som næsten kun har haft en kort lunte og ønsket, at jeg lå ved en pool med en god bog og drinks ad libitum og bestemt ingen børn omkring mig. Børnene har faktisk irriteret mig grusomt i dag.

Punkt 1: Alvin vågnede 5.54, selvom han kom to timer senere i seng i aftes. Allerede dér startede det nok. Og det var i dén grad min tur til at tage tjansen. Så ser man stædige Sebrina lægge sig ned i en tremmeseng ved siden ad sin søn og tvinge ham til at falde i søvn igen. Det gjorde han heldigvis. Og også mine ben og arme. Nå, jeg listede mig ud som en ninja og ind på sofaen og slumrede den til 7.20, hvor Alvin så for alvor var frisk. Fair nok. Han kom med ind på sofaen og der blev tændt for Ramasjang. Jeg var ikke klar til at stå op.

Punkt 2: og så har jeg bare været sur resten af dagen. Fandme dumt at spilde sådan en lørdag på at være en sur røv. Jeg småstresser nok en smule over at vi skal fejre Alvins fødselsdag i morgen og Nicolai pt. befinder sig i en partybus somewhere. Men sagen er den, at hvis Alvin skulle nå at fejres af familien inden han fylder sit næste år, så SKAL det være i morgen. Alle weekender har været og er booket med arbejde eller andre seværdigheder. Jeg er t.r.æ.t af det. Vi har heldigvis været så kloge at invitere til kl. 15, så Nicolai forhåbentlig har fået sovet lidt og ikke lugter af sprut og røg. Men jeg har jo været hende der “selvfølgelig-skal-du-med-og-give-den-gas -jeg-skal-nok lige-vaske-badeværelset-ned-støvsuge-vaske-gulve-lave-lagkagebundene-her-i-aften-dét-er-altså-ikke-problem-og-så-når-jeg-resten-i-morgen-imens-du-sover”-TYPEN. Men jeg er jo ikke sådan en type. I hvert fald ikke når der er en snart 5-årig og en nu 2-årig med i selskabet. For så forvandler jeg mig til en meget irriterende type, som jeg ikke selv kan holde ud at være i rum med. Så det her indlæg skal bare ud, så jeg om lidt får klaret det skide badeværelse som jeg har udskudt hele aftenen, og bagt de forbandede lagkagebunde og kan hoppe i seng, og vågne op være noget mere rummelig, moderlig og gæstfri end jeg har formået at være i dag.

Så tak for at jeg også kan bruge bloggen til det! 

– Sebrina

8 kommentarer

  • Laura

    Her er en high five. Tag og giv dig selv en også, det fortjener du uanset graden af mommy-lousyness. God fødselsdag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene Høj

    Du kan trøste dig med at du ikke er den eneste, der er sådan!
    Håber at I får en dejlig fødselsdag trods alt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Lidt sen melding- men sæt da ambitionerne lidt ned 🙂 Jeg er sikker på at jeres gæster vil nyde lagkagen selvom bundene ikke er hjemmebagte, og jeg er sikker på at gæsterne er tilfredse med at tisse på toilettet selvom det ikke er skinnende rent 🙂

    Der er ingen grund til at sætte ambitionsniveauet så højt, når man står med “lorten” selv, og ved at man ikke har overskuddet og derfor bliver en “Røvhulsmor” 🙂

    Klap dig selv på skulderen- jeg er sikker på at du er den mest fantastiske mor for dine to smukke unger 🙂 !

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Du har ret Cecilie! Det er så dumt at sætte ambitionerne så højt, og overvejer at vi skal fejre Ayas fødselsdag sammen med familien i Trylleskoven el. stranden, for det MÅ da være sommer d. 9. juli? Så slipper jeg for hovedrengøringen, for jeg kan ikke slappe af, hvis badeværelset ikke er vasket ned og gulvene ikke er støvsuget når der kommer gæster, som ikke kommer her så tit. Det er fjollet, men sådan jeg har det. På den anden side er det også rart at få det gjort 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Jeg vil bare sende dig en krammer ! Vi har nok de fleste af os de dage. Og tak for det ærlige indlæg. Det er netop derfor jeg vender tilbage til jeres blog, fordi i viser lidt af det hele som er en del af hverdagen for alle os normale mennesker 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Mange tak for din virtuelle krammer. Blev rigtig glad for din kommentar, for ærligt, det kræver lidt “mod” at vise mine svage sider, men det hjælper sådan at få “luft” via bloggen, og det er mega rart at blive bekræftet i, at det ikke kun er mig der er ‘sådan’. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

wallstickers til børneværelset