"Mor jeg har lært at lave en heks!"

bødekassefest – polterabend tema

 photo 766d8b09-ad83-47db-a924-eec9d8a0e875_zpszvm4tque.jpgIgennem denne håndboldsæson havde vi for første gang i de ni år jeg har spillet i klubben, betalt til en bødekasse. Vi fik et betragtelig beløb ind takket være folk der kom for sent til kamp/træning og glemte at betale bøderne ved månedsskifte 😉 Det er sjovt nok ofte de samme som kommer for sent, og derfor lægger et godt beløb i kassen… vi takkede dem ihvertfald, for der var 3-4 personer der havde betalt 1/4 af bødekassefesten – som skulle være i polterabendtema.
Jeg har i år valgt at lægge håndboldskoene på hylden, da jeg ikke kan få det til at hænge sammen med 3 x håndbold om ugen á 3-4 timers varighed hver gang. Sammenlagt med Sebrinas skiftende vagter som sygeplejerske, så er det bare ikke prioriteten, hvis vi skal nå at se hinanden og have nogle weekender med overskud og tid. Derfor havde jeg valgt at være med til at arrangere bødekassefesten i år, for ligesom at slutte af på en god måde 😉

Vi startede lørdag formiddag på Amager Strandpark, hvor vi havde booket os ind på ‘Bumperballs‘. Jeg fik desværre kun billeder på min telefon fra den aktivitet, som jeg desværre mistede senere på dagen – ahem… Mere om det senere. Men det gik altså ud på at vi fik store oppustelige bolde henover den øvre del af kroppen, og så var der ellers vild fodboldkamp uden hæmninger. God underholdning for de forbipasserende. Se evt. en film på instagram (@denormale)

Vi havde slået pavillon op, så da vi havde spillet Bumperballs holdt vi en times pause, inden den stod på ‘Blokarts‘. Gokart med sejl på. Det så ret stille og roligt ud da vi kom, men da vi kom igang røg vindstyrken lige op, og vi var flere der væltede undervejs, fordi vi ikke var så erfarne med håndtering af sejl 🙂 Super fedt og tæt på stranden samtidig. photo 1b64bd5e-54a5-471d-8a54-93170e97e761_zpskhlmwppb.jpgEfter fire timer på Amager Strandpark, tog vi videre til aftenens hovedarrangement hos Speedboatrace. Et hyggeligt og afslappet sted i Sluseholmen tæt på motorvejen, men alligevel et lille gemt sted, som jeg aldrig har kendt til tidligere.
Arrangøren Lasse har selv stablet stedet på benene, og der var bygget en overdækket terrasse, hvor vi havde aftalt at vi skulle indtage aftensmaden. Imens maden blev tilberedt blev vi instrueret i, hvordan vi skulle styre speedbådene og banen. Jeg var selv ret paranoia ved første runde, da vi kom tæt på søbredden, eller hvis vi kom for tæt på hinandens både… for så var det umuligt at styre båden. Vi fik 1,5 time inden vi spiste og så sejlede vi endnu en time efterfølgende.
 photo c52d5433-e6cb-4118-b023-69fe79a0c74f_zpsqycr4vi5.jpgSuper fed aften med lækker mad og drikkevare, og vi kunne være fortsat så lang tid som vi ønskede det. Åh ja, og så var det også her at min telefon plumpede i vandet. Godt jeg har forsikring på min arbejdstelefon, men sgu ikke skide smart. Nå, men det skulle ikke ødelægge den gode stemning!
 photo c2fd839e-77d8-4ae3-b144-449cd3fea7cd_zps2ohnhzvj.jpg
 photo 510d3279-a8e7-461f-a419-8d4592baf2a8_zpshetx5giu.jpg
 photo de11e158-a061-4a62-a45f-971b882df240_zpsz0raye6w.jpg
 photo 7f772c35-1921-4432-aa8d-c6de88d83acc_zps0x7u1q18.jpg
 photo 4bf06114-4cfa-44a4-9218-a8698a3cbd10_zps440lhb0d.jpgHvis nogen af jer er igang med planlægning af polterabend eller måske også en bødekassefest, så kan jeg klart anbefale ovenstående arrangementer. Vi havde en lækker dag, som sluttede i byen på Bremen efter et kort stop med bad hos en fra holdet – hvor jeg vist også glemte en bluse, jeg ikke har fået fat i endnu! Jeg kom hjem lidt lettere end da jeg tog afsted ihvertfald, og også riiiiimelig mør 😀

– Nicolai

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Mor jeg har lært at lave en heks!"