adidas Tubular og superstar i størrelse mini!

Nellie 1år og i løbetid!

 

 photo 76d0c7f8-6ed6-4cee-a79c-41d900071770_zpsfjmwdmme.jpg
I går havde Nellie 1års fødselsdag, og til december har hun været en meget stor del af vores familie i et år. Så hun blev altså fejret lidt og fik griseøre til dessert. Det var et hit!

Hun er som et familiemedlem herhjemme, og når hun nu fylder et år, så er det da tid til at prale med alle de ting hun nu kan!

  • hun er pt i løbetid. Og jeg har googlet en masse, og ved nu lidt om proøstrus, østrus og metøstrus. Så det er lige så kompliceret som en kvindens cyklus, hehe. Hun klarer det hele meget fint selv, så ikke noget med at der er blodbad herhjemme (ja jeg har haft en del forestillinger om, hvordan det blev når hun nu kom i løbetid. Er heldigvis blevet positivt overrasket). Nu håber jeg ikke at hun bliver indbildt drægtig, for det synes jeg simplethen ville være for synd. Men det er vist et ret kendt fænomen. Men godt vi har en masse bamser herhjemme i så fald.
  • hun fælder. Vanvittigt meget. Hver 2. dag er støvsugeren i brug. Det burde den sådan set være hver dag.
  • hun er begyndt at løbe. Eller hun har nu altid været glad for at løbe, men hun er begyndt at løbe sammen med Nicolai, og jeg har kun været ude på én tur. Det er hun dygtig til, og det er så fedt at have en “løbemakker”. Så det motiverer altså til at få gang i noget løb igen. Har virkelig glædet mig til at hun kunne komme med ud at løbe, men det anbefales generelt at man venter med at løbe med sin hund til knoglerne er klar til det der omkring 1 års alderen. Så det gjorde vi. Vi er ret meget førstegangs hundeforældre og gør nærmest troligt hvad der anbefales.
  • hundemad bliver der heller ikke sparet på. Eller det koster os omkring 350 kroner om måneden, og det er jo ikke slemt. Måske det er derfor at hendes pels er så pæn og hun har en velfungerende mave?
  • hun kan flere tricks! Giv pote, den anden, sit, dæk og alt det dér (det har hun kunnet længe), rulle rundt, og kommandoer som “på plads”, “bliv”. Jow jow. Bare snerten af en godbid så kan hun det hele…
  • hun har det lidt med at trække i snoren når vi går med hende. Så det træner vi (stadigvæk).
  • hun har svært ved at modstå fristelser på sofabordet, men hun prøver virkelig at beherske sig. Det er da også svært når det hele er lige dér i hovedhøjde.
  • når Nicolai er hjemme følger hun ham rundt nærmest konstant.
  • hun vil (som de fleste hunde) godt have familien sammen. Hun er jo en hyrdehund og det er især tydeligt når vi alle går en tur, og Aya og Alvin cykler foran. Hvis hun så er i snor og går bagud, trækker hun og småpiver. Hvis hun så bliver sat løs farer hun op til dem og løber så rundt for at navigere dem det rigtige sted hen.
  • hun har fanget en rotte. Det var en lidt klam oplevelse.
  • hun er lidt bange for vaskemaskinen
  • hun er glad for andre hunde. Hun er dog blevet bidt (ikke noget voldsomt) af en mindre hund én gang (hvad vi ved af). Vi har for start gjort eget for at socialisere hende, som det så fint hedder, og er så heldige at have hundelegepladsen et par hundrede meter væk fra hvor vi bor. Så der kan vi altid gå ned og hilse på en legekammerat eller to.
  • hver aften kommer hun op i sengen og siger godnat og hopper ned igen. Det er blevet fast rutine og hun hopper kun op når hun får “værsgo”, men sidder pænt og venter på at få lov. Det er smadder hyggeligt, og ja, man har jo et standpunkt til man tager et nyt… Så hun er altså i vores seng fem minutter hver aften, og vi og hun elsker det.
  • sofaen må hun dog ikke være i. Selvom hun rigtig gerne ville. Hun prøver af og til at sniiiige sig derop, men den går ikke. Eller okay. Jeg har haft svage øjeblikke, hvor jeg lod som om at jeg ikke havde bemærket det… Synes det er så sjovt når hun laver snigeren og ligger helt stille og ser meget uskyldig ud.
  • hun bliver lukket ud på badeværelset hvis hun skal være alene. Hun render selv derud, når hun kan fornemme at vi er på vej ud ad døren. Undtagen hvis vaskemaskinen kører. Så er hun bestemt ikke meget for at skulle derud, og hun kigger på os som om verden er ved at bryde fuldstændig sammen.

Her forleden sad jeg og bedårede hende imens hun lå fuldstændig skævt og sov dejligt. Det er lidt (lidt!) som en baby. Nicolai kiggede på mig og sagde; “du elsker hende virkelig hva?!”. Ja.

-Sebrina

1 kommentar

  • Hvor er det dejligt at læse. Jeg er jo selv en dedikeret hundemor, og fordi jeg ikke har/skal have børn, får min hund al min opmærksomhed og kærlighed. Jeg vil virkelig anbefale at få jeres dejlige hund steriliseret, da det forebygger rigtig, rigtig mange sygdomme, som kan komme senere i livet. Hvis det har interesse, har jeg skrevet et indlæg om det, med for og imod, som I er velkomne til at læse. Held og lykke fremover med den yderst dygtige hund 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

adidas Tubular og superstar i størrelse mini!