til den heldige kaffedrikker

Vores store dreng

 photo defb22cb-fa4a-4561-add9-fb381c220ff4_zpsa6pxza5o.jpg
 photo 85fe0e75-03b1-4739-b1bf-e6f461383d34_zps1g0ik7tc.jpg
 photo 2f14a584-adea-4b97-9389-a4aa724a91d7_zpsbvh8bpzz.jpg
I forrige weekend sad jeg og drak min kaffe ved spisebordet, hvor jeg kan kigge lige ind i Ayas værelse. Vi bor jo “kun” på 104 kvadratmeter og indtil videre elsker vi det. Jovist vi kunne bestemt godt bruge et bryggers, men vi kan godt lide at være tæt sammen. Vi snakkede dog også om her i weekenden, at vi nok også nogle gange bemærker for meget, eller måske hurtigere kan blive forstyrret af børnene, da deres leg foregår blandt os eller meget tæt på os. Så derfor får de f.eks. ikke lov til at gå og fløjte i en fløjte i meget mere end ti minutter før enten jeg eller Nicolai får pip. Støjniveauet kan blive meget højt, og lige i sådan en situation kunne det være fedt at have mere plads, hvor børnenes værelser lå enten ovenpå, i en kælder eller i et større hus med værelser i den anden ende, hvor vi ikke ville blive lige så forstyrret når de udforsker diverse (forfærdelige) støjende musikinstrumenter. For det kan vi altså bare ikke holde ud at høre på særligt længe ad gangen. Vi har også snakket om at vi ligesom er med til at skabe nogle “tryghedsbørn”, som leger bedst når de ved hvor deres mor og far er. Og det kan vi ikke lige gøre noget ved, og selvom vi er i nærheden betyder det ikke at vi skal være med i deres lege. Selvom det bestemt er et tilbud vi får x mange, og vi leger også med børnene, men nyder også når de bare leger selv og de to sammen.
 photo 40d1dc4a-eff7-4758-a5f6-f8b9c8742622_zpsf3ksyxlo.jpg
 photo 2346f8f4-b640-46a4-a189-0328460e8fe4_zpsrflo8ddx.jpg
 photo 9c3c1925-3767-463d-992e-febb69bf0b53_zpsul7y66nd.jpg

Nå men tilbage til kaffen og mit yndlingsspot. Nemlig Alvin der helt af sig selv er fuldstændig forgabt i sin togbane. Eller det er faktisk Ayas, som han ligesom har overtaget nu. Togbane hitter meget for tiden. Han bygger, futter, råber og elsker at lege med den togbane. Så jeg blev betaget af ham, og fik endeligt taget lidt billeder af hans leg. Jeg elsker at se når han leger. Er det forkert at sige at han leger så “drenget”?. Den måde han ligger sig ned på når han leger med togbane og biler er bare så… ja drenget…!? Jeg synes det er så fantastisk at se og høre på, og jeg elsker bare at han er kommet i en alder hvor han også vil og kan lege sine egne lege, og ikke bare er statist i én af Ayas lege, selvom han nu også synes det er meget fedt 😉

Jeg er virkelig fan af 2års alderen. Der sker jo så ufatteligt meget og han er (for det meste) i godt humør og er endnu ikke kommet i trodsalder (herhjemme hedder det trodsalder og ikke selvstændighedsfase). For shit vi blev taget med storm da Aya nåede dén fase, som endnu ikke er slut. Så vi ved udmærket godt at det kun er en periode at han er så mild og god, sød, sjov og dygtig. Altså ikke at det forsvinder i trodsalderen… det bliver bare krydret og udfordret noget så vanvittigt. Alle der har børn ved hvor hårdt og krævende det kan være at have en 3-4årig i hjemmet. Nu er vi jo ligesom forberedt og håber på, at vi forældre er blevet bedre til at rumme denne fase som lurer lige om hjørnet. Men indtil da nyder vi den tid vi er i nu. Han er den store dygtige, søde, charmerende, nysgerrige og temperamentsfulde dreng i vuggestuen og inden længe bliver han den lille dreng i børnehaven. Gisp. Helt ufatteligt altså. Tiden måtte gerne gå lidt langsomt lige nu.

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

til den heldige kaffedrikker