De normales historie #7 (gravid igen!)

Selfiedukker – en sjov bryllupsgave :-)

 photo selfie_zpspecvhu1b.jpg
når jeg kører med S-toget hver dag og lige har 25 minutter jeg kan bruge for mig selv, så bliver de ofte brugt på mobilen. Egentlig ret vildt at kigge rundt i sådan et s-tog. Stort set alle sidder fordybet i deres smartphones. Lidt skræmmende. Nogle gange sidder jeg også bare og kigger og observerer. Det har jeg altid fundet en eller anden mærkelig ro i. Til aften efter fyraften havde jeg dog en knap så heldig oplevelse på hjemturen i toget (ml. 18-18.30tiden!). Der var en sørgelig skæbne der lige hev staniol op ad lommen, dunkede noget hvidt pulver ud ad nogle små beholdere, hældte det ud på staniolen og brændte det og inhalerede/røg det. Jeg har ikke den store viden inden for stoffer overhovedet, men det lugtede helt vildt, og jeg tror det var heroin. Jeg blev handlingslammet og gjorde faktisk intet. Sagde ingenting ligesom resten af passagerne heller ikke gjorde det. Nå, men det er sådan noget der virkelig kan chokere lille mig, og jeg fortryder at jeg intet sagde eller gjorde. For manden kørte hele vejen med i toget, og senere på turen gik han ud og røg en almindelig cigaret i “mellemgangen”. Han fik en bøde for ikke at have billet (kontrollørerne vidste ikke det med rygeriet), og han sagde ikke et ord og var ellers en rolig og soigneret ung mand. Det var bare så trist altså. Og jeg ærgrer mig over at jeg intet sagde eller gjorde. Men på en eller anden måde var det bare så trist….

Og det her indlæg skulle så slet ikke handle om den togtur og den triste skæbne og min (manglende reaktion). Nej det er fordi når jeg så sidder med mobilen, så bliver etsy ofte kigget igennem, og så var det at jeg faldt over de her sjove selfiedukker (affiliate link). Synes de er ret sjove og søde, og tænkte at det egentlig var en idé til en sjov bryllupsgave (f.eks). Disse selfiedukker (affiliate link) er også meget fine, men også lidt pricy, men mere virkelige.

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De normales historie #7 (gravid igen!)