Boheme brudekjoler

Bare glimt – dejlige skiglimt

 photo 4d249311-6414-40eb-b71f-6853095a3e31_zpsbuz6d1pf.jpg
Vi var allerede hjemme i går ved middagstid. Det er altså bare fedt at kunne sætte sig i en taxa og så 1,5 time efter være i lufthavnen, og så igen et par timer efter være i Kastrup Lufthavn. Det dér med at skulle køre 12 timer eller mere hjem fra en skiferie sucks. Og jeg håber virkelig ikke at det er dér vi bliver nødt til at spare på fremtidige skiferier. Vi er simpelthen blevet så forvente hvad angår skiferie. Vi vil have danske skilærere, halvpension, ski in og ski out, stort område osv. osv., og det betyder også at en skiferie for os koster 25.000 kroner og nok mere endda. Det er altså mange penge og det kan godt være at vi bliver nødt til at skrue lidt ned for vores krav, hvis vi skal på skiferie næste år, for brylluppet kommer jo til at koste mange penge og vi kan ikke bare blive ved… 😉 Men altså. Det sidste jeg vil spare på er nok om den hedder fly vs. bil til skiferie. Helt klart fly til de destinationer vi gerne vil til på vores skiferier. Man er slet ikke så bombet når man når frem, og skal derfor ikke lige bruge en dag på “at komme sig”, og lige sådan når man kommer hjem. Vi har jo nærmest fået en hel weekend herhjemme, og fået vasketøjskurven i bund, støvsuget x 2, bagt chokoladekage og leget en masse. I dag har Nicolai haft en god ven på besøg til håndboldkiggeri, og de er lige suset i biffen, børnene sover og jeg har plantet min nummi solidt i sofaen nu. Ahhh en skøn ferie! jeg glæder mig også til at komme tilbage på arbejde i morgen da vi åbner en ny klinik op! Eller den gamle er bare rykket til større og endnu smukkere lokaler på H.C. Andersens Blv. Har det mon egentlig interesse at læse lidt om mit nye arbejde som sonograf?
 photo cbbb87de-0d15-4725-97c2-d198c43a7c58_zpsctjbuevs.jpgpå vej fra Salzburg til Westendorf. Den smukkeste natur! Også selvom vi i år havde en “varm” skiferie, og vi var heldige, for der var ikke sne da vi kørte retur blot en uge efter. Så selvom det bestemt rent snemæssigt kunne have været bedre, så klager vi ikke, for blot en måned siden så det bestemt ikke godt ud, og i løbet af hele ugen tøede sneen, så i bund og grund har vi været heldige for at vi trods alt havde sne!
 photo f8af5df4-b1f5-4cdf-93df-8cdf2ade4137_zps0it4udds.jpg
elsker det her. Solskin, bjælkehytter, glad stemning, lumumba og skiløb. <3
 photo 0e3a44a6-e119-4d1d-96fe-850ab0e17a49_zpsdhkkh5dy.jpg photo 6cdef7ac-1c1f-47d0-83b8-9ce371eee85f_zps7aahnzeg.jpg
og at have tid med mine yndlings.
 photo 65683f98-5307-4cd1-aa99-860061b5f7b4_zpsqizfn98s.jpg
hende den seje!
 photo dee5a15c-0ba2-4606-b840-09ce6491bd9b_zps7qsyhytw.jpg
 photo df41eab7-826d-4233-b38c-d51ee4b9618a_zpstb90yzvw.jpg
Midt på ugen havde skiskolen lavet et surpriseshow hvor børnene skulle vise hvad de havde lært. Og Ayas hold kørte med pom pom’er, og Aya var så stolt! Ligeså vi forældre. Samme dag havde hun også lært selv at tage trækliften, som er noget anderledes end den kendte tallerkenlift eller ankerlift, og troede ikke at hun ville lære det. Well, endnu engang blev vi overraskede! Og det var faktisk super fedt, for Alvin skulle stå med mig, og Nicolai er jo snowboarder, og på de der specielle (og noget besværlige træklifte) var det ikke muligt at han kunne have børnene med sig. Så at Aya selv kunne snuppe den lift, var ret fedt! Og hun kører jo også fuldstændigt uden hjælp – hun kan bremse og dreje, så vi fik flere gode ture med hende. Det er ret vildt at tænke på, at vi om et par år bare kan køre rundt med vores børn uden at de skal være i sele eller vi skal være nervøse for, om de nu kan bremse osv. Så fantastisk og overvældende!

-Sebrina

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boheme brudekjoler