nu må der igen fløde i kaffen!

og det er vel egentlig ikke så dårligt 😉 Altså fløde i kaffen. Vi har ingen vægt herhjemme – har og skal ikke have det. Jeg vejer mig derfor kun på mine forældres vægt engang imellem. Jeg har tabt mig, og jeg ved godt hvorfor. Det er fordi jeg ikke har fået styrketrænet som jeg tidligere har gjort. Jeg er blevet gladere for bodycombat som bestemt også styrker musklerne, men også gør godt for konditionen. Det manglede jeg lidt ved bodypump, og det har de sidste måneder ikke været muligt at kunne dyrke begge hold, og så har jeg bare valgt at prioritere det jeg naturligvis synes er sjovest. Samtidig har vi haft nogle travle måneder, og det peakede lige med den der uge som græsenke. Og det var samtidig med dér, at jeg hoppede på badevægten hos mine forældre, fordi jeg godt vidste at den var “gal”. AV. Vægten var sneget sig under de 50, som er min smertegrænse. Jeg var udmærket klar over, at jeg havde tabt mig for meget. Det kan jeg mærke og se, og Nicolai har bekræftet det flere gange, så jeg vidste godt, at det var ved at være tid til at få gang i styrketræningen og i takt hermed også kosten. Det er fem år siden at min vægt var så langt nede, så i første omgang var det lige en hurtigt mavepuster at se tallet på vægten, da jeg rent ud sagt skulle gøre mig umage efter Alvin blev født og jeg ammede ham, og jeg var så glad for at jeg ikke mistede min røv, og har været glad og stolt over min krop de sidste par år. Følt mig sund, rask og smækker. Rent ud sagt. Så da jeg i fredags skulle hos syersken og hente brudekjole, vidste jeg godt at den ikke ville være 100% i skabet. Så jeg blev hverken ked af det eller sur. Men fik bare mere blod på tanden og sagde højt, at vi skulle vente med at sy den ekstra ind, for de kilo SKAL på igen. Der er trods alt god tid endnu, og vi har lavet dén aftale, at hvis det bliver nødvendigt med et ekstra besøg hos syersken så bliver det i august. Men mit mål er at det ikke bliver nødvendigt. Det har jeg sagt højt til alle og for mig selv, og nu også offentligt her på bloggen ;-). Og hvis den skal syes lidt ind, så skal det ikke være pga. jeg ikke lige har gjort mig umage. For min numse var større for blot nogle måneder siden inden kjolen kom til syerske, så det er jo bestemt ikke urealistisk, og faktisk elsker jeg at have nogle “mål”. Det er godt for mit konkurrencegen, som ikke bliver dyrket på samme måde som dengang jeg spillede fodbold på eliteplan.

Nogen døjer med for mange kilo og andre med for få. Det vigtigste er, hvordan man har det med sig selv og alt det der. Og jeg har det allerbedst når jeg kan se, mærke og føle at jeg har lidt mere røv end hvad pt er tilfældet. Sådan er det bare. Det har intet med medier, Nicolai eller andet at gøre. Eller det er der sikkert en eller anden eller mange (!) som kan argumentere mig imod, men det rager mig en papand. Jeg skal have et par ekstra kilo på, gerne flere, og da jeg jo godt kan lide at styrketræne, så forekommer det mig ikke som en sur pligt at skulle arbejde på projekt booty igen. Fordelen ved styrketræningen er, at jeg hurtigt kan se og mærke resultater, så mon ikke det nok skal lykkes?

Nå, men det var lige lidt søndagsskriverier. I morges var jeg den første der stod op. Og jeg lavede pandekager og friskpresset juice til resten som først vågnede kl. 8. Det er store sager herhjemme at jeg er den første der står op. Jeg plejer absolut at være den sidste. Men også store sager at vi har to børn der sover til kl. 8. Jeg er fan. Absolut fan. Og det er det smukkeste vintervejr i dag! Og jeg skal ud og bruge børnepenge på forhånd i dag. Så det kan jo kun blive en god dag i dag ikke? Og så har jeg fået nye briller. Eller købt. For ret mange penge. Havde aldrig troet at jeg skulle eje noget fra Dolce Gabbana, men briller tæller vel ikke?

-Sebrina