Vi arbejder på en grydefritz nu

Alvin har været til frisøren i dag. Han trængte ret meget! Jeg har længe snakket om, at jeg synes han skulle have grydefrisure eller noget i den stil, men Nicolai har ikke helt været sådan 100% på – han var mere på det mere korte hår. Men så er det jo “ærgerligt” at Nicolai er så langt væk, og at frisøren lige havde tid i dag, og også syntes at en gryde ville være så fint. Og han er nemlig blevet mega sej! Han ville dog ikke tillade at hun brugte trimmeren, så det må blive næste gang. Han var nemlig ikke helt vild med at skulle klippes i første omgang, da det stort set kun har været mormor der har haft den tjans. Men han blødte op, og frisøren vandt da også hans hjerte da hun efterfølgende også kunne diske op med lidt vingummibamser 😉 Så et stks grydefritz in the making! Så fint og ægte 90’er hipt.

Jeg vil hoppe i seng, jeg er fuldstændig færdig. De to krudtugler herhjemme suger godt nok meget energi fra mig disse græsenkedage, og det er ligesom om, at jeg kan fornemme den der nejfase komme snigende hos Alvin. Eller den er der. Og den er ikke engang kommet snigende! Jeg husker den også være som den første sådan meget udfordrende fase hos Aya. Eller jeg ved ikke hvad man skal kalde det. Udviklingsspring/selvstændighedsfase whatever. Men dér hvor hun gik fra at være sådan glad, nuttet og godtroende det meste af tiden, til at kræve og være på tværs og bare godt og grundig sur. Det rammer jo alle, og vi er forhåbentlig godt rustet til det, men lige nu mærker jeg lidt modløshed hos mig selv. En HEL dag alene med Alvin på tværs (uden løgn) og at han så de sidste par aftener også har bøvlet sådan, og nu også sover klods op ad mig om natten, gør bare at jeg trænger til ro. Ganske enkelt ro. Det hænger nok også sammen med at børnene jo som jeg også savner Nicolai og reagerer, så jeg må hænge i lidt endnu. 2 dage. Kun 2 dage tilbage. Jeg vil prøve at starte med min kop kaffe med det samme når jeg slår øjnene op i morgen. Det kan være det giver god karma fra start ;-). Hverken Alvin eller jeg er a-mennesker. Eller det er vel løgn, for Alvin har jo helt frem til nu dyrket at stå tidligt op, men præsterer faktisk at sove til 7.30 (tør fandme næsten ikke skrive det på skrift) nu, og samtidig så også være sur når han står op. Det er dog med flere opvågninger om natten og sådan, intet nyt dér. Men bare dét at jeg rent faktisk behøver at stille vækkeur for at være sikker på at nå frisøren kl 9 i dag er lidt stort. I morgen skal vækkeuret også stilles for der skal en lækker dreng døbes. Godnat!

-Sebrina