Happy tirsdag!

Alvin har sagt farvel til sine sutter

 photo 9dfd55d9-5252-4185-a65f-3344c9a2dbc8_zps7ysw4zvi.jpg
Og denne gang var det Nicolai der var spontan sgu! Altså vi har snakket om det lææææænge, og ligesom også trappet ud med den der sut, så den til sidst kun blev brugt ved puttetid, og her på det seneste har han ikke fået den om natten, hvis han vågnede og har bekendtgjort: “Alvin færdig (altså med at sove)”. Der har vi (læs: Nicolai) pænt kunne få ham til at sove videre ved at sige: “nej du skal sove mere”. Meget simpelt og vel os egentlig også lidt vel undt, hvis vi må være så grådige og snart bede om en hel nat uden de store afbrydelser. Der er langt imellem snapsene, men vi får da en hel del mere søvn end vi ellers har været vant til, og nyder jo bare fremskridtene. Og selvom vi godt ved og ligesom også accepterer, at det er Ayas behov at komme ind i vores seng lige før midnat, så kunne det være lækkert med en hel nat, hvor vi ikke blev vækket af at blive sparket alle mulige steder……  Nå, men tilbage den der sut.

Da Aya sagde farvel var hun lige blevet 2,5 år, og der fik jeg en spontan idé en aften og sagde at julemanden havde snuppet sutterne, fordi han havde opdaget at hun var blevet en stor pige, og ikke længere havde brug for sutterne, men at han mente at de skulle afleveres til babyerne, som skulle bruge sutterne nu. Dén hoppede hun på. Måske fordi hun nok egentlig bare var ret bange for ham julemanden, og han da bestemt da ikke skulle komme tilbage til hendes værelse med de sutter. Måske egentlig en streng metode set i bakspejlet, men det gik over al forventning og hun var nemlig klar. Og det har Alvin også været.

For i går da jeg kom hjem lå denne kuvert (hvor Aya og Nicolai havde været kreative med selvportætter) på køkkenbordet, og Nicolai kunne berette at “Ja nu har Alvin altså afleveret sine sutter til julemanden så andre babyer kunne få glæde af dem”. Og det bedste var da naturligvis at Alvin ikke var lagt i seng og stolt fortalte om det. Og det værste der lige hurtigt ramte mig var, at Nicolai skulle til bestyrelsesmøde og JEG havde puttetjansen. Smart af ham hva!? Men det gik godt. Han lå måske lidt længere og fortalte røverhistorier end han normalt ville gøre, og fik også en ekstra tår vand, men bad ikke om sin sut, spurgte ikke engang efter den og vigtigst, var ikke ked af det.

Så i morges fik de besked i vuggeren. Og igen var det gået helt fint ved putningen. Han havde nævnt sutten én gang, men da havde en pædagog lige holdt ham i hånden, og så var det hurtigt overstået. Og så til aften. No problems. Så snildt kan det der “farvelsut” altså åbenbart gøres. Det er fedt. Store lille dreng, som også skal starte i børnehaven en måned tidligere end først planlagt, da vuggestuen mente at han da selvfølgelig skulle rykke samtidig med de børn han følges og leger med, og fordi de også vurderer, at han er helt klar til børnehaven. Der er godt nok også gang i ham. Som altid <3.

Så vi er lidt lettede herhjemme lige pt og stolte over Alvin! Nu kalder sengen. Igen alt for sent. Men sådanne store sager skal da ud med det samme. Måske fordi jeg til aften har fået ny computer 😉 og det er ikke en Mac. WTF!? Hvem havde troet det…. Forleden var det en ny bil, i dag ny computer. Det går da egentlig meget godt 🙂

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Happy tirsdag!