Kærestetid #1

Meget klichéagtigt at opstarte et nyt ‘koncept’ på bloggen her på Valentins Day og opkalde det “kærestetid”. Men i stedet for at lave et laaaaaangt indlæg om, hvordan vi prioriterer hinanden herhjemme, og hvad vi ligesom gør af særlige ting der er gavnligt for vores forhold, så bliver det opdelt i flere indlæg, egentlig også med den tanke, at Nicolai og jeg selv også reflekterer lidt over hvad vi laver, som er ret kæresteagtige, og evt. også få inspiration og nye ideer til ting vi kan lave sammen. Måske i læsere vil dele lidt med også? Og evt. også kan blive inspireret af vores indlæg?
I dag starter vi ud med Netflix. Vi har i en del år efterhånden faktisk set serier sammen på Netflix. Så det er blevet til en del. Breaking Bad, Orange is The New Black, House of cards, Homeland, Narcos ( er vi ikke færdige med endnu), og nu er vi gang med The Heavy Water War, som virkelig kan anbefales. Og så ser vi også Bedrag, som sikkert mange andre danskere her om søndagen kl. 20.
Det er bare en god måde at være sammen på, og der er ofte lidt snacks på bordet og god drikkelse. Det kan være lidt vin, en drink, en god hjemmelavet juice, sodavand, the eller andet. Det svinger meget alt afhængig af hvilken dag det er, og hvad vi skal næste dag 😉 Og nogle aftener er det kun en enkelt afsnit og andre dage når vi flere afsnit. Det kan jo være svært at stoppe…..
Hvilke serier ser i sammen derhjemme?
-Sebrina
Vi har set Sons of Anarchy og Modern Family. To meeeeget forskellige serier, men hvad der lige faldt i vores begges smag 🙂 Jeg er lige gået igang med Glee, som manden får hovedpine af 😉