mareridt om brylluppet

I øjeblikket er vi igang med at få styr på de sidste “store ting” til brylluppet såsom mad, ringe, DJ og fotograf. Og i næste måned skal vi igang med invitationerne. Og i takt med at fokus igen er blevet sat ind på bryllup, så har vi begge haft mareridts omkring brylluppet. Så sent som i nat var det Nicolais tur; “jeg drømte om at jeg havde et gult jakkesæt på, og bare fandt nogle tilfældige ringe på jorden, fordi vi ikke havde købt vielsesringe”. Jeg troede kun det var mig der var småcrazy over at have haft et par mareridts om brylluppet, men er egentlig glad for at vi begge er i samme vogn ;-). Selvom vi selv synes at vi tager det stille og roligt, og nok skal nå det hele, så handler det vel i bund og grund om, at vi jo vil holde vores livs fest. Også selvom vores bryllup ikke bliver holdt på et slot med 150 gæster, ikke har dresscode og er et forholdsvis “low budget-bryllup”. Ikke at der er noget galt med store overvældende bryllupper, det er bare ikke os. Men vi er alligevel kræsne og vil have det på vores helt egen (åbenbart særlige) måde, og det kan godt være lidt svært! F.eks. har vi forelsket os i vielsesringe herfra, og tør vi kaste os i at købe ringe over etsy (affiliate link)? Og vi vil heller ikke have en traditionel bryllupsfotograf osv. Og det er ikke for at være særlige bare for at være det. Men det skal føles helt rigtigt i maven, og det vil bare slet ikke være os at skulle stå model på opstillede bryllupsbilleder (måske i også her har forklaringen på, hvorfor her ikke vrimler af “dagens outfit” på bloggen, nu hvor flere af jer efterspørger det). Men vi har intet imod at skulle være i centrum til en fest og få taget billeder af os – vi er bare ikke så fotogene, haha. Og dét at vi bare har en blog og skriver om vores liv er jo ret selvcentreret i bund og grund.

Men puuuhaaa.. jeg frygter at det kun bliver værre og værre med de der mareridts jo tættere på vi når!? I dag tror jeg vi kører forbi stedet, hvor festen skal holdes… bare lige for at kigge ind ad vinduerne og få lidt ro i maven.

-Sebrina