Olivia Burton ure

Mit arbejde som sonograf

 photo ge_zpsctojjcdn.jpg
 photo ge2_zpsv3dwazzi.jpg
 photo ge4_zpstktb8yfl.jpg
 photo ge3_zps7hsbjune.jpg
Flere af jer viser stor interesse for mit nye arbejde som sonograf, og jeg vil da meget gerne oplyse lidt mere om det. Jeg hører også stort set dagligt; “du har da bare verdens bedste job!”. Og jeg er bestemt ikke uenig. Jeg er meget glad for mit arbejde, og er blevet ret god til det med at ultralydscanne, og det er mega fedt! At scanne helt tidligt gravide (helt ned til 5 uger henne) til nu at kunne lave en god 3d scanning på en gravid som er omkring 30 uger henne, er ret stort for mig, og noget der i første omgang virkede en smuuuuule uoverskueligt, da jeg for første gang sad med scanneren i hånden. Jeg arbejder hos LilleLiv, som nok for mange er kendt som Lille Københavner. Klinikken er her pr. 1. februar flyttet i meget større og smukkere lokaler, og det er faktisk en smule overvældende for mig at arbejde i den smukkeste københavnerlejlighed, når jeg har arbejdet i mange år på Hvidovre Hospital. Der er en ret stor forskel 😉 Mine kollegaer er jordemødre, sekretærer, medicinstuderende og læger. Jeg er den eneste sygeplejerske.

Jeg har været nervøs for om jeg ville komme til at kede mig, komme til at savne det akutte, og at arbejdet ville blive for trivielt. Men det er ikke tilfældet. Der er stor forskel på de forskellige scanninger og de patienter der kommer i klinikken, og jeg bliver rigeligt udfordret. Nu har jeg også kun været ansat siden 1. november, så jeg er stadigvæk ny, og pt. er jeg igang med at tage nakkefoldcertifikat, og det kræver også lidt! Udover det er klinikken ejet af Tri Huu Nguyen, som er speciallæge, ph.d. i gynækologi og obstetrik, og jeg er lige begyndt at få lidt vagter ude i den gynækologiske klinik i Hvidovre, hvor jeg så også får mere erfaring inden for det gynækologiske speciale, som jeg synes er meget interessant, men også svært 😉

Mine arbejdstider har primært været 10-18, 10-15 eller 15-18. Og hver 2. lørdag fra 10-15. Ergo nogle meget bedre vagter for mig set i forhold til mine mange vagter på neonatalafdelingen, og det har gjort en KÆMPE forskel for mit velbefindende og vores familieliv, at jeg ikke har nattevagter længere. Og ikke arbejder 36 timer hver 3. weekend. Det er faktisk helt utroligt.

Lønmæssigt svarer det nogenlunde med den løn jeg fik tidligere, hvor jeg jo fik tillæg for de mange forskellige vagter. Bare nu uden at arbejde på de dumme tider. For ikke at tale om arbejdspresset. Det tåler nærmest ingen sammenligning. Jeg elsker faktisk at have travlt, og vi har bestemt også mange travle dage i klinikken, oftest lørdage, mandage og fredage. Og når folk lige har fået løn ;-). Men jeg får spist og kan gå på toilettet, bliver ikke konstant forstyrret i mit arbejde, og 98% af patienterne er glade og tilfredse, og vigtigst for mig – jeg er tilfreds med det arbejde jeg udfører. Det er enormt tilfredsstillende. Jeg elsker at arbejde med gravide, og det er fedt for mig at kunne bruge min viden og erfaringer fra barselsgangen og neonatalafdelingen, og jeg tror bestemt da også at det er disse erfaringer, generelt nok bare min kæmpe interesse for disse specialer, der gav mig jobbet. Jeg er taknemmelig over at kunne udvide mit cv, og nu også kan tilføje ‘sonograf’ på det.

Se en nuttet baby jeg scannede forleden (har fået samtykke til at bruge billedet!)
 photo dab37f26-2f58-40af-a9fb-331c18769ea8_zps7pu0kqji.jpg

Nå, jeg håber det gav lidt mere indblik i mit arbejde? Og så vil jeg da bare opfordre alle jer gravide der læser med, at smutte forbi til en scanning i klinikken :-D. Vi skulle være blandt de billigste btw, og i kan se hvilke scanninger vi tilbyder lige her.

-Sebrina

13 kommentarer

  • Cecilie

    Vi har været hos jer tidligere, og det var en så fin oplevelse.
    Men må jeg spørge.. Hvorfor skifter klinikken egentlig hele tiden navn?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sebrina Petersen & Nicolai Volf Elken

      Hej Cecilie. Klinikken har i en del år heddet Lille Københavner, og gør det som sådan stadigvæk. Klinikken blev for ca. to år siden opkøbt af min chef, Dr. Tri, og man har valgt at de to klinikker går under LilleLiv. Da klinikken så her pr. 1. februar 2016 er rykket, har man valgt at satse mere på LilleLiv, for ligesom at det bliver deres egen, da Lille Københavner har været administreret af en anden ejer som åbnede det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Luna

    Hvor er det sjovt – du kønsscannede mig (og min lille dreng) i december. Det var simpelthen så god og tryg en oplevelse. Jeg kommenterer ellers aldrig på ting – men tak for den gode oplevelse og tålmodigheden. Det er et dejligt job og du var virkelig god til det – både det tekniske og menneskelige 🙂 apropos noget helt andet: jeg lagde der mærke til at du har de længste og flotte vipper – må jeg spørge om du bruger extensions, serum eller lign? Og tak igen. Mvh luna

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sebrina Petersen & Nicolai Volf Elken

      mange tak for din hilsen – den gør mig mægtig glad 🙂 Jeg har eyelash extension, er helt afhængig! Kan desværre ikke prale med at de er mine egne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    At scane de små liv er en fantastisk ting! Jeg er selv lige færdigudlært radiograf og her undervejs i studiet fået lov til at UL scanne på Esbjerg sygehus. Det var så vildt – Jeg gad godt en dag at blive sonograf og scanne alle de børn, helst de raske! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sebrina Petersen & Nicolai Volf Elken

      Stort tillykke med uddannelsen. På mit arbejde på neonatalafdelingen arbejdede vi en del med radiografer fordi de jo kom på stuen, og synes det virker til at være et spændende arbejde. Jeg håber du får muligheden for at arbejde med gravide/børn – det er et fantastisk felt at arbejde indenfor.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Lyder som et super fedt job. Skal man være uddannet inde for sundheds sektoren i forvejen. Synes jeg havde læst at en ældre pædagog blev sonograf. Grunden til at spørge er fordi det har virkelig fanget min interesse 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sebrina Petersen & Nicolai Volf Elken

      Det er hovedsagligt sygeplejersker eller jordemødre der ansættes som sonografer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Hvordan bliver man sonograf? Jeg er selv sygeplejerske og drømmer om at blive scanningssygeplejerske, men kan intet finde om hvordan jeg bliver det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Det lyder bare som et mega berigende job. Jeg vil, som Nanna, også gerne vide hvordan man du blev sonograf. Har du taget en uddannelse?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • De Normale.

      Det er det bestemt også! Det er ikke en uddannelse man tager. Men der er kurser på Metropol f.eks. Men man lærer det simpelthen ved at gøre det. Det er lidt ligesom at køre bil. Pludselig fanger man fidusen… Vil sige at det tager 2 år for at blive en god sonograf. Men man blive rdet ved at arbejder steder/klinikker hvor de bruger ultralyd, og så kan man blive certificeret.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Bønke

    Hej. Hvilken uddannelsesvej skal man gå for at blive sonograf? Skal man tage en radiografuddannelse eller bare en almindelig sygeplejerskeuddannelse?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Bønke

    Hej. Hvilken uddannelse skal man have for at blive sonograf? Skal man tage en radiograf eller en almindelig sygeplejerskeuddannelse?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Olivia Burton ure