Mandagsfri #17 og så bare lige lidt dårlige vibes

En lidt mærkelig mandag. Alvin startede med opkast for derefter at være frisk resten af dagen..!? Men jeg kom til frisøren for at få ordnet udgroningerne og spidserne. Jeg skulle have nået andre ting også, men nu var der lige lidt sygdom der satte en stopper for det. Men se med hvis i lyster 🙂 Se lige bort fra, at der på et tidspunkt bliver sprunget lidt rundt i filmene – det beklager jeg altså!

I dag har indtil videre været ret fucked. Jeg blev vækket af “bling” på  min telefon. Det er sådan en “varsel” der kommer to timer før jeg skal et eller andet. Og jeg vidste at det eneste der lige stod var arbejde fra 9-19. Så jeg kunne hurtigt regne ud at kl. var 7. Dvs. 40 minutter efter at vækkeuret normalt ringer på Nicolais telefon. Og Nicolai havde lige inden vi lagde os til at sove i aftes, spurgt om jeg kunne aflevere begge børn her i dag, da han gerne skulle tidligt afsted på arbejde. Ja ja intet problem. Det nåede han så ikke rigtigt…

Nå, men det lykkedes os at få bad, spist morgenmad, børn i tøjet og være klar til at køre i børnehaven kl. 7.40. Aflevere Alvin og nå videre så Aya kunne sidde på sin plads 07.53. Derefter ud i bilen for at se ubesvaret opkald fra Nicolai. Besked om uheld (IfuckingGEN!) på motorvejen og allerede kø ved Solrød N. Nå, køre lidt langsomt på Køgevejen, men alligevel nå Folehaven i nogenlunde tid, for så at blive ringet op fra Mumistuen;  Alvin havde ligget på sofaen efter jeg var kørt og havde lige kastet op. What!? Så føler jeg mig som en dårlig mor. Ikke at bemærke at han måske var sløj her til morgen. Det er dog heldigvis første gang det er sket, men ja, det er ikke okay at jeg for 30 minutter havde afleveret (formentlig) syg dreng, uden at jeg havde bemærket noget som helst. Nå men ringe til chef og meddele at jeg må hente syg dreng, og ikke lige vidste, hvornår jeg kunne komme på arbejde, da jeg ikke vidste hvornår Nicolai ville have mulighed for at kunne køre fra arbejde. Vente på at komme fri fra køkørsel og så retur til Solrød igen. Beklage over for personalet, som heldigvis, som altid, var meget forstående og Alvin stod også frisk og havde lige spist en figenstang. Så hvad pokker der lige foregår med hans helbred ved jeg ikke. Han har spist fint efterfølgende og hoppet i sofa og det hele, og ingen opkast, feber eller noget. Såeh…. ?

Nå, men vi krydser fingre for at det bare er dét. For jeg magter ikke en omgang roskildesyge herhjemme. Og hvis den skal komme, må den bare lige gerne vente en uges tid. Det ville være det mest tarvelige i hele verden, hvis den ramte os lige her med fire dage til brylluppet. Et års forberedelser og opsparing skal sgu ikke ødelægges af skide-bræksyge. Ja min indre pessimist prøver at bryde frem, men jeg skyller den væk med kaffe, ingefær, håndsprit og ninjago. Og så kommer Nicolai snart hjem fra arbejde og så suser jeg igen mod byen (forhåbentlig uden kø) for at arbejde til kl. 19. Lige nu ville et helt almindeligt arbejde med mulighed for flex og hjemmearbejde være at foretrække. Pessimisten bryder lige frem igen; at være sygeplejerske er SÅ overvurderet.

-Sebrina