#normaltbryllup - hår & makeup

Lige nu #10

kroton

  • er jeg lige vågnet efter en formiddagslur på et kvarter. Jeg prøvede ellers at tvinge mig selv til at sove videre, for nu havde jeg sådan glædet mig til det her moment. Altså at begge børn var afleveret, og at jeg skulle hjem under dynen og falde i søvn til Go’ Morgen DK, for det havde jeg virkelig glædet mig til og ikke gjort længe. Men jeg drømte om en giga edderkop havde indtaget min nyeste plantebaby (se den smukke kroton på ovenstående billedet), og dét kunne jeg godt nok ikke falde i søvn på igen. Og jeg lagde mig endda med sådan en “åh, du- fortjener-det-og -du -har- det – helt – ok- med – det” følelse i kroppen, fordi det har været hårdt de sidste to dage at agere mor-alene-hjemme-samtidig-med-hun-har-10-timers-vagter. Shit man. Igen, respekt til alenemødre. Gang på gang får jeg bekræftet at det ikke er for mig, selvom jeg virkelig prøver at være cool med det.
  • rockede vi alligevel denne her morgen. Jeg snød nok også lidt, for i aftes lå der en pakke inde i vores optursskur. I den pakke lå der sejt Ramasjang Kluns (som er en gave fra by Green Cotton), så jeg var lige hende optursmoren, som kunne præstere en lakridspibekjole og Onkel Reje sweatshirt. Men i går var jeg også en meget røvhulsmor… så….
  • vil jeg gerne prale lidt mere med mine mor skills. For jeg præsterede også til morgen at lave en miniavis. For Aya skulle have en lille ting med som starter med A. Og en almindelig avis “er altså for stor til det lille hus det skal ind i mor!!”. Og så klippede vi (jeg) i en almindelig avis og fandt endda også en klipsemaskinemaskine frem, og vupti så var mor alligevel ret sej alligevel. Lige i et minut indtil Aya udbrød med den der pisse irriterende treårige piveacccent og på nippet til vrideormen på gulvet;  “men den bliver bare væk i tasken, og vi må også gerne have noget stort med!!”. Nej Aya ikke nu igen vel? Det kørte jo lige med overskudsmor, og lige nu kan jeg mærke at røvhulsmor snart titter frem, hvis du ikke bare holder mund, som i lige nu og putter den miniavis ned i din taske og tager dine sko og jakke på, som jeg venligt har bedt dig om at gøre fem gange nu.
  • kan jeg næsten ikke få det ned på skrift, at et treårigt trodsalderbarn er piece of cake i relation til en 6-årig. But it’s fucking true! Sorry… Men altså det er også pisse fedt med en 6-årig.
  •  er jeg stadig lidt naiv, for jeg husker at et par kollegaer meget overbevisende sagde, at 5-7 års alderen er bare så meget nemmere. Jeg tror ikke på at de sad og krydsede fingrene imens, og man må jo ikke lyve, og jeg VED HVEM I ER! Please sig at det ikke var en røver? Please please please.
  • trænger jeg nok bare til at komme lidt væk og være fuld med mine veninder. Og hov det skal jeg jo også 😀
  • skal jeg nemlig igang med at pakke til en tøsetur til Amsterdam. Vi suser afsted i morgen og kommer hjem mandag. Trætte og med ømme lattermuskler. Åh jeg elsker de damer og deres selskab. De optrådte med selvskrevet sang til vores bryllup. Og jeg gad så meget godt at vise deres optræden herinde, men jeg må ikke. I kan dog godt få et lille glimt

-Sebrina

1 kommentar

  • Jeg har en på 2 1/2 og en på 5 1/2. Og nej… Ham den ældste er bestemt ikke nemmere. Faktisk var han udpræget mønsterbarn som bette. Trodsalderen var virkelig mild hos ham. Nu kan han til gengæld nogle tricks og vil diskutere alt! Så når folk siger om den lille “det bliver nemmere”
    tror jeg absolut ikke på dem!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#normaltbryllup - hår & makeup