mit nye arbejde på fertilitetsklinik

Jeg teasede jo lidt om det i dette indlæg, og den er god nok. Den 1. december vil min primære arbejdsplads være på fertilitetsklinikken på Hvidovre Hospital. Så jeg kaster mig ud i lidt nye eventyr, og jeg glæder mig meget! Og foruden at jeg synes det er et meget spændende speciale, så betyder det også  skønne arbejdstider for mig, for os alle herhjemme. Ganske almindelige arbejdstider, hvilket jeg aldrig har prøvet i min tid som sygeplejerske. Hvilket er (skræmmende) en del år nu. Jeg blev færdiguddannet i januar 2010, så snart 7 år har jeg haft den fornemme titel, og jeg er stadig en meget stolt sygeplejerske. Jeg har som årene er gået, også fået mig et fint CV, hvilket også har gjort, at jobs som nærmest førhen var utopi, nu er virkelighed – og det er jeg stolt af. Jeg har en særlig interesse for alt med graviditet, fødsel og nyfødte, og nu skal jeg arbejde med fertilitet. Jeg er heldig….. og arbejdssom. For det handler ikke kun om held. Det handler også om at knokle for det man virkelig vil og brænder for, og mærke efter i maven og aldrig lade sig nøje.

Om jeg ikke er glad for at scanne gravide maver? JO SGU! Og jeg kommer også til at tage nogle vagter af og til hos LilleLiv. At arbejde 30 timer som sygeplejerske i ren dagstid kommer helt sikkert til at blive mærket på pengepungen. Sygeplejerskers løn er generelt til grin og det HADER jeg. Det har førhen ikke haft den store betydning for mig, det var arbejdets kerne der betød noget, og lønnen var jo også fin pga. tillæg for aften- og natarbejde, weekend- og helligdagsarbejde. Og masser af overarbejde og mistede fridage. Og ansvarstillæg mm. Men nu… ja så ligger der også en stolthed i det med lønnen for mit vedkommende, og det er overfladisk, men jeg har det altså stramt med at andre professioner med samme længde uddannelse, som minimum starter på en løn der ligger 10.000 kroner over min løn uden at have snerten af det ansvar en sygeplejerske har. Mange er ikke klar over hvor lav løn sygeplejersker har – men mange er egentlig godt klar over, hvor stort et ansvar sygeplejersker har, og måske også lidt bevidste om, hvilke pressede arbejdsvilkår vi har. Men nu skal det her ikke blive et brokindlæg og handle om ligeløn eller mangel derpå. For jeg glæder mig herremeget til at komme retur i den hvide uniform, og hvis lønnen betød SÅ meget for mig, så havde jeg for længst valgt en anden levevej. Men det er noget helt særligt ved at være sygeplejerske og have en stor betydning i menneskers liv, og så længe det ikke kommer til at påvirke de vigtigste mennesker i mit liv, hvilket de til tider sindssyge arbejdstider førhen har gjort, så er jeg all in på den hvide uniform. Og jeg har mange tanker for fremtiden…. og jeg har mange jern i ilden, og er også lige gået igang med en ekstra (kort) uddannelse, som jeg skriver om i et andet indlæg.

Jeg har iøvrigt skrevet om mit valg om at blive sygeplejerske, og arbejde som sygeplejerske, og også lidt om at arbejde som sonograf, og da jeg i sin tid droppede RUC for at arbejde fuldtid som sygeplejerske, og om at juble over at have fri fire dage henover julen og da jeg sagde farvel til den offentlige sektor. Ja jeg har også skrevet om kun én friweekend i juli måned og dét at kunne sige ja til sig selv. Og også et indlæg om mit arbejde som sygeplejerske på barselsgangen. Så der er masser at gå i krig med, hvis det har intereesse for nogen!

Nu vil jeg nyde resten af denne lørdag 🙂

-Sebrina