mandagsfri #30 (den sidste!)

de normales jul #1 (tip om en anden julekalender)


Vi kan jo ikke gentage de sidste par års julekalendre, selvom de fleste af “lågerne” er nogle af de mest læste indlæg på bloggen nogensinde. De handler om vores historie, og sidste års første låge kan læses her.

Men vi vil gerne have en eller anden form for julekalender, fordi vi er ret vilde med julen, og vi har besluttet os for, at det bare bliver en blandet landhandel, men vi vil gøre vores allerbedste for, at der dagligt bliver lagt en film op, nu hvor flere af jer har tilkendegivet, at i kommer til at savne #mandagsfri, og jeg er faktisk blevet helt rørt over det. En læser har endda sendt en mail til mig (og jeg svarer tilbage lige om lidt!), og mandagsfri bliver bare lavet om til #hverdagsfri i det nye år tænker jeg! I december vil i nærmest dagligt få en video op omhandlende alt muligt omkring vores jul herhjemme.

Og i dag er det jo d. 1 december, og jeg vil tippe om en anden julekalender – nemlig Mads & Monopolets julekalender. Jeg sidder i skrivende stund og hører den. Nicolai er her til aften kørt til Århus, og selvom jeg normalt er dårlig til at falde i søvn når Nicolai ikke er hjemme, så tror jeg ikke det bliver et problem i dag. Jeg er startet på det nye arbejde i dag, og det var en fantastisk første dag, men jeg kan godt mærke, at jeg er lidt træææææt nu. Nicolai har da (naturligvis) smurt børnenes madpakke til i morgen, så jeg ikke behøver at tænke på det her til aften eller klokken meget tidligt i morgen, hvor jeg skal formå at komme ud ad døren med begge børn inden kl. 7. Jeg er taknemmelig over at det er d. 2 december i morgen, for aldrig har børnene været hurtigere til at tage deres tøj på her til morgen, og i det hele taget meget medgørlige, fordi de først måtte lege med de pakker nissen i nat havde lagt herhjemme, når de havde taget deres tøj på. December er god på mange områder ;-). Det minder mig om, at jeg inden jeg kaster mig i seng skal have hentet pakker ude i skuret og lavet lidt løjer.

Nå, men glædelig 1. december derude! Vores er startet meget godt. Jeg selv fik endda en gave fra nissen på mit nye arbejde. Det tegner sig virkelig godt. Og jeg måtte også åbne Nicolai og jeg fælles lakridspibekalender i dag, så alt godt her  ♥

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

mandagsfri #30 (den sidste!)