De normales jul #17 - min julefrokostkjole

Jeg er grøn og gul…. og også rød!

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF DISC

2016-12-19-1Jeg er blevet analyseret. Mon ikke mange af jer i forvejen har hørt om DISC-analyse? Kort fortalt så er det en analyse der beskriver, den måde man kommunikerer med sine omgivelser på og forholder sig til sine omgivelser. Nicolai var for et par måneder igennem selvsamme analyse på sit arbejde, og normalt er han ikke den vilde fortaler for sådanne analyser, men kom hjem og havde virkelig fået noget ud af det. Og nu har jeg hørt flere fortælle om den analyse, og så bliver jeg jo nysgerrig på, hvad sådan en slags analyse vil sige om mig. Og efter at have besvaret en masse spørsmål, har jeg modtaget en hel rapport med resultaterne på min DISC-analyse, og jeg vil gerne dele lidt af min rapport med jer læsere, for jeg synes faktisk at rapporten rammer ret godt med følgende udtalelse om min grundlæggende adfærd:

“Du er en stabil og pålidelig person med udtalte sociale færdigheder, selvsikkerhed og vilje til at tage initiativer, som er usædvanlige i sociale typer. Samtidigt holder du af at føle dig fri og uhæmmet. Du holder derfor af at gå dine egne veje, og du foretrækker at tage ansvaret for dine egne handlinger. En kombination af tålmodighed og beslutsomhed giver dig evnen til at opnå resultater, men du har også evnen til omhyggeligt at opveje de forskellige muligheder mod hinanden, før du tager den endelige beslutning. Din stærke uafhængighedsfølelse betyder, at du er klar til at kæmpe for dine egne værdier og beslutninger, mens du samtidig forsvarer dine synspunkter. Denne grundlæggende beslutsomhed og bestemthed kommer mere til udtryk, når du befinder dig i svære og krævende situationer. Det er vigtigt for dig at bevare kontrollen over dit liv. Du er socialt anlagt og holder af at arbejde sammen med andre. Dette betyder dog ikke nødvendigvis et direkte samarbejde, men er mere et spørgsmål om at have andre omkring dig. I en arbejdsgruppe eller et team vil du for eksempel være den, der sandsynligvis påtager dig lederskabet. Du har normalt den nødvendige selvtillid til at føle dig tilpas sammen med fremmede og i nye, ukendte situationer. Personlig succes og anerkendelse er vigtigt for dig, men du er også åben og tålmodig over for andre, hvilket gør dine selvhævdende træk mindre prominente”

2016-12-19-2

Jeg har slugt rapporten råt, og kan sagtens bruge DISC analysen til at udvikle min selvindsigt og måde at kommunikere på, samt hvordan jeg kan forstå de mennesker jeg interagerer med, om det er i familieøjemed eller arbejdsøjemed. Nicolai er allermest af det jeg er allermindst af – nemlig blå. Dvs. han er meget analytisk, og det kommer slet ikke bag på mig. Men det er nu lidt sjovt at få det på papir også ;-). Så vi komplimenterer hinanden meget godt, hehe.

Hvis andre sidder derude og er mere nysgerrig på DISC-analysen, som nok af gode grunde, er blandt verdens mest brugte personlighedstest så læs om den her. Det er blot 28 spørgsmål der skal besvares inden for max 15 minutter.

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De normales jul #17 - min julefrokostkjole