Kælke uden sne?

Dadelkugler…. som blev spist imens jeg var på toilettet!

img_6932 img_6935 img_6936Vi nåede aldrig at lave havregrynskugler i julen. Skandale! Er der noget jeg elsker, så er det havregrynskugler, og jeg plejer altid at lave havregrynskugler x flere i løbet af december. Jeg har dog til gengæld lavet dadelkugler her i ferien, og selvom de er uden sukker og egentlig ret sunde i det – så smager de altså godt! Så godt at efter jeg havde lavet dem og taget ovenstående billede, og derefter lige gik på toilettet (og okay blev fanget af Candy Crush), så var fadet tomt, da jeg kom ud igen. Så de kunne bestemt spises af mand og børn. Så så meget for at stå og snaske med at tage sten ud ad dadler, blende masse og forme og rulle til kugler og så er skidtet væk på blot få minutter. Så er det lige før jeg ikke har lyst til at gentage det igen – selvom det jo ellers må betyde at de var pisse gode, ikke sandt!?

Jeg deler gerne opskriften med jer, men da jeg altid laver sådanne sager på gefühl og efter, hvad vi lige har “på lager” og sådan, kan i altså ikke regne med at målene er helt korrekte.

Ingredienser:

en halv pakke dadler (altså dem der efterhånden kan købes i alle supermarkeder. I de der kasser. Omkring 20 kroner for en kasse), hvor stenene pilles ud, og det så bliver blendet. De her dadler var meget saftige, så det kom der en god klistret masse ud af

ca. 4 spsk kokosmel

100 gram hakkede mandler (disse var kogte og pillede). De blev hakket i vores minihakker, så var nærmest mandelmel.

1 tsk ren vaniljepulver

4 spsk kakaopulver

….. og det var det. Hvis dadlerne ikke var så klæbrige, havde jeg kommet kokosolie i, men det var ikke nødvendigt.

img_6928

Og så er det jo bare at blande det hele sammen og ellers bare rulle kugler og vende det i f.eks. kokosmel og chokodrys (hvis man har det fint med, at der er bare lidt sukker). De kan jo vendes i alt muligt. Kakaopulver og lakridspulver gør sig også godt. Jeg ville normalt også tilsætte lidt kaffe til kuglerne eller lidt appelsinsaft. Der er mange muligheder! 🙂 Men gode er de altså, og fantastiske til lidt bonus i børnenes madpakke. De tror jo det er ægte romkugler.

-Sebrina

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kælke uden sne?