januar 2016 vs. januar 2017

Kælke uden sne?

dsc_0023-2dsc_0042-2 dsc_0048-2 dsc_0053-2 dsc_0009-2

Selvom vi snart har boet her i Solrød Strand i fire år, har vi stadig ikke styr på byen. Og nu er det jo ikke ligefrem en storby vi bor i. Her bor omkring 22.000 borgere, og Solrød Kommune er blandt landets mindste kommuner. Men her er så skønt og vi elsker at bo her, og nyder at byen har en masse at byde på. Det er ikke mere end et par måneder siden at vi for første gang besøgte “den røde legeplads” (tror jeg den kaldes), og den har sådan en stejl og forholdsvis lang kælkebakke, og den blev prøvet af her i ferien. Der er også en masse klatrestativer, og er der noget jeg altid har elsket, så er det faktisk at klatre. Så personligt er jeg stor fan af legepladsen, for jeg er en frossenpind, og kommer hurtigt til at fryse, hvis vi bare står og ser på at børnene f.eks. gynger.

dsc_0027-2

Faktisk er det næsten umuligt ikke at få varmen på den legeplads, fordi bakken er så stejl. Bare tjek Nellies tunge, haha. For børnene er klatrestativerne lige udfordrende nok, så jeg må væbne mig med tålmodighed, men glæder mig altså til, at vi kan lege jorden er giftig, og lave forhindringsbaner og sådan…

Jeg tænker at lave en løberute som går forbi legepladsen, og så mixe lidt bakkeløb og klatring sammen. Det ville også gøre en løbetur lidt sjovere, og planen er, at jeg skal have gang i løbeturene igen, for jeg savner dem faktisk. Men jeg har heller ikke lyst til at smide nogle kilo, og det sker bare hver gang jeg begynder at løbe et par gange om ugen. Men vil prøve at mixe det med bodycombat og styrketræning, og bare satse på nogle korte intensive ture sammen med Nellie.

I dag blev børnene afleveret 9.30, for i ferien har vi virkelig sovet længe, så i morgen skal vækkeuret stilles, så vi sådan nogenlunde er klar til skolestart på onsdag, og kommer tilbage til vores hverdagsrytme igen. Det er luksus, at vi kan gøre det på denne måde.

Nu venter noget vasketøj!

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

januar 2016 vs. januar 2017