“In your face”

jeg synes for tiden, at der er ret mange “in your face” lignende situationer. Sådan hvor jeg lige står lidt mundlam og tænker: “skete det der lige?” eller “sagde hun lige det?”. Vi, eller jeg, skriver om Aya nu. Det ER jo bare en kliché, men for fanden da… det går jo bare så stærkt med de børn. Og selvom vi ligesom burde være “skolet” nu i forhold til børns udvikling, så bliver jeg stadig taget med bukserne nede. F.eks. da hun for et par uger siger begyndte at læse rigtigt og spontant. “So-nos…. mor der står sonos, hvad betyder det?” spurgte hun da hun sad og kiggede på vores bogreol, hvor vores ene højtaler står blandt bøger (og lidt nibsrod iøvrigt). Og nu læser hun så altså. I går løb hun ud ad døren for at kigge på husnumre, da vi havde fået sådan en “skal vi sælge din bolig?”-reklame ind ad døren, hvor der var billede af naboens solgte bolig på, og der med stor fed skrift stod SOLGT på. Jeg synes altså at det er en vild udvikling at have en datter, der kan læse. For et år siden stoppede hun i børnehaven, og nu læser hun, regner og kan engelsk. Og selvom hun jo uden tvivl og helt objektivt er et geni, så må jeg også bare sige, at jeg er imponeret over hvor dygtige hendes lærere er. Stor respekt herfra.

nå, men det er jo ikke kun rent “fagligt” hun udvikler sig. I søndags blev Aya og Alvin afleveret hos mormor og morfar, da de jo har påskeferie, og Nicolai og jeg ikke havde fri mandag og tirsdag. Og der skulle Aya også lige forsikre sig om, at hun og Alvin skulle have mormor og morfar for sig selv; “mor i kører hjem efter aftensmad ik?”. Av. Eller yay. Ved det ikke. Men for pokker altså. Slap nu af Aya <3. Dine forældre kan næsten ikke følge med mere.

–Sebrina