Vi påsker den også!

Tankemylder

det står sløjt til på vores lille domæne herinde i øjeblikket. Det går lidt nemmere på insta, fordi det er så nemt, og fordi jeg egentlig er blevet ret glad for stories. Jeg kan godt lide at følgere kan se mig imens jeg “snakker”. Det er på en måde lige til og ikke filtreret eller gennemtænkt eller gennemlæst. Skrift kan læses og forstås på mange måder, og jeg er nok blevet lidt for bevidst om, at folk kan misforstå og mistolke eller danne meninger og holdninger til noget på skrift, som i mit hoved ikke havde den forståelse/mening som nogen måske læser det. Giver det mening? Jeg kan godt lide, at det ikke skal være så gennemtænkt og velovervejet. Jeg skal jo bare være ligeglad, som jeg ellers altid har været. Men det er jeg nok ikke lige for tiden. Jeg tænker at mange tror, at noget på skrift er gennemtænkt og gennemlæst og overvejet x 100, så jeg kan faktisk tage mig selv i at droppe at skrive om alle mulige ting, som fylder hos mig, fordi der så kan sidde nogen og tænke “ej hvor mærkeligt” el. lign. Og jeg bør være ligeglad og bare hvile 100% i hvad der kommer ud her, men jeg lyver hvis jeg påstår, at jeg er helt ligeglad med, hvis jeg træder nogen over tæerne, eller hvis nogen synes jeg er usympatisk mv. Jeg hader at blive misforstået og jeg hader at gøre andre kede af det. Og det virker helt åndssvagt, at jeg så uden problemer elsker stories på Instagram. Men tror det handler om at det 100% er mig og os, og hvis folk ikke kan lide mig eller bliver irriteret på mig fordi jeg viser mine børn og mand i bar overkrop, eller fordi vi har ikeapuder i sofaen, eller spiser spaghetti med kødsovs og vores børn får slik om fredagen, og vi har en Ford Fiesta og kører i Fields, så stopper de bare med at følge os. That’s it. Det er jeg fuldstændig ligeglad med. Tosset er måske modsigende. Nicolai i bar overkrop giver naturligvis flere følgere (skrevet med glimt i øjet), men det er nu ikke derfor han har bar overkrop og derfor jeg flasher ham på instagram. Det er fordi vi bor i et hjem hvor her bare er varmt og fordi vi bare render rundt uden for meget tøj på herhjemme. Det er bare os.  Det ville blive forkert, hvis jeg bad Nicolai om at tage en t-shift på eller lige iklædte mine børn mere tøj, fordi det ellers er upassende på instagram. Okay jeg er ret dårlig til at komme ud med mine pointer, men ville nok bare gøre det klart, at det ikke er så gennemtænkt når der vises noget på stories. Elsker her og nu billedet. Om det så er når jeg selv er dullet op, træner eller tøffer rundt i joggere og med hormonbums på hagen…

Blogmediet er nok blevet lidt stort og professionelt, så jeg tænker nok bare, at læsere også tror, at det er noget vi gerne vil være og derfor også bruger oceaner af tid på den. Og selvfølgelig bruger jeg/vi tid på den. Men det kan på ingen måde sammenlignes med fuldtidsbloggere, som jeg har stor respekt for. Jeg må nok også bare være ærlig at indrømme, at jeg er alt for leverpostej og slet ikke kan forestille mig at definere mig selv som værende blogger. Jeg er Sebrina, mor og sygeplejerske. Jeg ELSKER mit sygeplejejob på fertilitetsklinikken og mine helt almindelige arbejdstider og alle de frustrationer der også medfølger ved at være offentlig ansat. Men jeg elsker også at bloggen her så kan bidrage til, at vi kan leve helt fint med min ringe løn, og vi også bliver inviteret til events, hvor særligt børnene får en på opleveren og vi også får gaver og lækkert til ganen. Det er mega fedt. Så derfor skal bloggen da holdes ved lige og bruges til det som den hele tiden bliver brugt til. Alt muligt. Intet og en masse. Og noget imellem.

Nå, det blev sjovt nok et længere rodet skriv. Men ville nok bare sige, at pt bruger særligt jeg energi på en masse lige nu. Og det er ikke lige bloggen der bliver prioriteret. Selvom jeg jo for pokker gerne bare ville bruge den som min ventil – for det funger også bare skide godt for mig at komme af med meget af det der fylder i mit hoved pt. Ammekursus (som snart er færdigt), en fastansættelse, elektronik der går i stykker, Ayas trivsel, ferieplanlægning, familie, venner, træning, ny “garderobe”, Nellie, haven….. og jeg kan jo blive ved ;-).

Nu vil jeg bare ønske jer en god weekend!

Sebrina 

 

3 kommentarer

  • Z

    1. Jeg er glad for dine stories på insta og ligeså meget dine hverdags videoer😊 Måske du skulle overveje at blive mere vlogger.
    2. Blogmediet er kæmpestort i dag men jeg tror i har jeres skare af faste følgere og det er ikke et must (for mig)at der skal komme indlæg hver dag.
    Gør helt som du har lyst til, jeg kan godt lide at følge jeres leverpostejs farvede hverdag😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Bare bliv ved med at gør det i gør – det er så rart med en blog der ikke prøver for meget. skidt med at der ikke er indlæg hver dag, det kan også hurtigt virke påtvunget hvis man skriver om noget ligegyldigt bare for at skrive noget. Jeg savner jeres madplaner dog – de var så fine 👏👍😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Bøg-Skov

    Kære Sebrina og Nicolai.
    Jeg syntes simpelthen at jeres blog er så god. Den virker så oprigtig lige som jer selv.
    I skal bare skrive når i har tid og noget at dele. Jeg læser alle indlæg!
    Tak for en god blog😊

    En lille forespørgelse: jeg mener at du Sebrina skrev lidt om Ayas udvikling omkring 5 års alderen. Om at hun forandrende sig meget. Kan simpelthen ikke finde indlægget og kunne godt bruge det i forhold til min egen fem årig😉
    Mvh Maria Bøg-Skov

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi påsker den også!