Alvin nu 4år!

Lige nu [24.05.2017]

img_8120

  • er det første der lige slår mig; JEG GJORDE DET. Kom igennem fem dage som græsenke. For i eftermiddag henter vi Nicolai i lufthavnen, og jeg var godt nok en død pølse i aftes. At nå at aflevere børn om morgenen, suse afsted på motorvejen og nå arbejde til tiden, for derefter at suse hjem igen og hente børn og lave mad, rydde op og alt det der. Hold kæft det trækker tænder ud på mig, når jeg er alene om det. Eller nok mest alene om alle de små konflikter med børnene.
  • er jeg alligevel også imponeret over hvor effektiv jeg kan være.
  • håber jeg ikke det bliver regnvejr, for jeg skal have ordnet græsplænen inden Nicolai kommer hjem. Som jeg har det med hundehår i hjemmet, sådan tror jeg, at Nicolai har det med en for høj græsplæne. Altså at det går ikke. Så det er en kæmpe kærlighedserklæring herfra, hvis han ikke kommer hjem til en (MEGET) høj græsplæne. Jep, jeg har savnet ham. Men ved også han har en gave med hjem til mig……. og så håber jeg også at han helt selvstændigt svinger støvsugeren i morgen ;-).
  • ved jeg at Aya får en rigtig god skoledag. For der var fuld knald på, da jeg afleverede hende i skole til morgen. 9. klasserne har sidste skoledag, og var jo klædt ud, der var tonsvis af balloner og meget høj musik. Og så karamellerne! Jeg fik tårer i øjnene, da jeg kørte fra skolen fordi jeg blev rørt. Hold kæft mand… Det samme sker når studentervognene begynder at dukke op. Det er en blanding af, at jeg selv kan huske de tider meget tydeligt, og tanken om at mine egne børn også når dertil. Om laaaaaang tid ik!?. Det kan jo nemlig ikke passe, at jeg har været mor i snart syv år. Nej det passer ikke… shit shit shit.
  • kunne jeg udnytte at jeg har en fridag, og bare virkelig er i søvnunderskud og ikke i laaaang tid har taget en lur, så dynen tiltrækker virkelig også ret meget. Jeg har alligevel også formået at stå op kl. 6.30. Få børnene afleveret til tiden, for derefter at køre til Rønnede og få fyldt vipper op, og hjemme igen kl. 9.30 hvor nr. 2 morgenmad blev indtaget. Det er da alligevel også en okay præstation.
  • er det vel på tide at få styr på børnenes sommersandaler. Vi er altid lidt forsinkede med de sommersandaler. Vi sætter vores lid til den lokale skobutik, som endnu ikke har svigtet os.
  • må jeg godt sige, at jeg ikke bryder mig om sandaler til drenge, når de er 3 år +. Altså Alvin skal alligevel have sandaler, men at give 500 kroner (eller mere) for noget jeg virkelig ikke synes er pænt, er næsten grænseoverskridende for mig
  • tikkede der lige en mail ind fra gina tricot, hvor jeg som klubmedlem er inviteret til en kundeaften i Waves på fredag. Hvor der så vil være 25% på alt. Det passer perfekt, da jeg trænger til flere Molly jeans (reklamelink).
  • ved jeg hvorfor jeg er træt. Jeg har ikke fået min morgenkaffe, som jeg er vant til at indtage kl. 9, når jeg er på arbejde. Det er jo derfor! Så farvel

-Sebrina

 

 

 

1 kommentar

  • Tanni

    Enig i det med sandalerne.. det usmart til drenge i den alder…..:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alvin nu 4år!