Her er vidunderligt!

Camping Eden

dsc_0181dsc_0176

Så lykkedes det at få uploaded billeder og udgivet endnu et indlæg. Wifi fungerer bedst om morgenen hernede – nok fordi der ikke er så mange der bruger det sammenlignet med om aftenen. Det er også ligemeget egentlig, for alt andet her på Campingplads Eden er i top! Campingpladsen ligger i en (meget) lille by ved navn Portese, dog kun to kilometer fra Salò, som er en by vi blev ret vild med, da vi for fem år siden også var på ferie hernede i samme områdedsc_0073-6dsc_0061-2dsc_0059-2dsc_0054-2

Vi bor i et mobilehome, hvor der er to soveværelser, et badeværelse og køkken/stue. Og så har vi en stor træterrasse med plastikmøbler, hvor vi jo primært opholder os, når vi er “hjemme”. Vi har aircondition og mangler intet. Det er ikke-luksus ferie på den helt perfekte måde i vores øjne. For luksusferie for os pt., er når børnene stortrives og det gør de i dén grad. To swimmingpools med rutschebaner und so weiter. Børn overalt. To store legepladser og flere is dagligt. Børnedisko om aftenen. Her har børnene førsteprioritet og vi forældre kan slappe af uden at tysse og vise hensyn hele tiden. Børnene hygger sig og det er virkelig skønt at være vidne til. Det er bestemt ikke sidste gang, at vi holder ferie på en campingplads. Måske vi vender tilbage hertil igen næste år. For vi synes det er en fantastisk campingplads, som ligger i smukke omgivelser og i et kuperet terræn, og derfor også er ret så autentisk og inspirerende at gå rundt i. Her er et lille supermarked, flere barer, restaurant og vaskeri. V i kunne i princippet “nøjes” med at opholde os her, men nu hvor vi er her i 14 dage, og også godt kan lide at komme rundt og opleve mange andre ting, gør vi det. Men formiddagen er altid booket til badetid.

dsc_0026-2dsc_0016-12dsc_0005-10dsc_0001-1dsc_0192dsc_0188 dsc_0187

og hvad er det så for nogle “typer” der opholder sig på en campingplads? Ja det er der jo nok fordomme om, og lige her på denne campingpads er der ikke mange teltpladser, men primært mobilehomes, og ved ikke om det har en betydning? Her er mange danskere i hvert fald, størstedelen er faktisk danskere, hvilket kun er et plus, for børnene (og vi voksne) falder hurtig i snak med de andre børn i poolen og på legepladsen. Her er også en god sjat italienere, hollændere og tyskere. Og har også mødt englændere, skotter og irere. Så ja, det er ikke så anderledes end så mange andre steder formoder jeg? Mange er åbne og nemme at tale med, og vi har da også fået et par øl/aperol spritz med andre hernede ;-).

Vi har givet omkring 17.000 kroner for leje her i de 14 dage. Det er billigere at tage afsted uden for højsæsonen, men det er ikke aktuelt for os. Hvad vil i vide mere mon? spørg endelig, så skal vi svare så godt vi kan! Nu vil jeg skynde mig ned til poolen, hvor børnene og Nicolai for længst er gået ned.

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er vidunderligt!