Grotta Cascata del Varone og søen over alle søer – Lago di Tenno | Ferie

I går var det tid til at opleve lidt. Vi havde hjemmefra undersøgt, hvad der er at se i området omkring hvor vi bor, og fandt ud af, at der skulle ligge nogle grotter og et vandfald en lille times kørsel fra hvor vi bor. Og langt fra de grotter, skulle der være en meget smuk sø, Lago di Tenno, som vi jo passende så også kunne tage til bagefter og sikkert også ville trænge til en dukkert. Så vi smurte madpakker og kom allerede hjemmefra kl. 9. Tre kvarter efter var vi fremme. Og heldigt at vi tog nogenunde tidligt afsted, for der var ikke mange p-pladser ledige.

Grotterne og vandfaldet ligger i en slags naturpark, hvor der er en masse smukke planter og blomster. Grotterne er hurtigt set, og det var fint, for Aya og Alvin blev ret overvældede (læs: bange) da der var et stort vandfald derinde, og meget langt ned. Meget imponerende, og jeg blev sgu også en smule bange, haha. Vi gav kun 16 euro for os alle, hvilket vi synes er helt okay, da det ikke kun var grotter, vandfald men også den fine park som var en del af oplevelsen.

Dog var det Aya fik allermest ud af et toiletbesøg. Det skulle i hvert fald skrives på postkortene! Fordi det var sådan et toilet i jorden. Kan i skrivende stund ikke huske hvad de hedder, men I ved, sådan et hvor de mange squats virkelig værdsættes ;-). Og ved I hvad? She did it! Jeg tror jeg ville med den performance blive optaget på skuespillerskolen med det samme. Da jeg så det toilet (som dog var helt fint og rent), var min første replik mine damer (og herrer?); “ej hvor sjovt! Se Aya det er et toilet der er nede i jorden, det er VIRKELIG mange år siden jeg har tisset på sådan et – må jeg ikke nok tisse først?”. Og så grinede hun. Og jeg grinede, og viste hvordan det skulle gøres, og Aya uden tøven gjorde manøvren efter. Og så ikke mere snak om toiletter og tisseri, men når noget afviger fra normalen, særligt hvad angår toiletter, så sker der en kortslutning i Ayas hoved, men igen her overrasker hun. Lidt mere glimmer på ik! Efter dagens første is kørte vi blot 5 km op ad snoet veje igennem det altid overraskende og betagende bjerlandsskab og små landsbyer. Vi mødte en masse seje cyklister, og snakkede om, at dét gad vi også godt at prøve en dag. På skiltene stod der ‘Lago di Tenno’, men vi kunne ikke se den. Og da børnene forventningsfulde hoppede ud af bilen med deres “NU skal vi bade”, kunne Nicolai lige dræbe den med “det er ikke sikkert der er en sø vi kan bade i”. Mig: “selvfølgelig er der en sø vi kan bade i, hvorfor ellers alle de skilte og turister med håndklæder?”. Lige den seance er Nicolai i en nøddeskal. Beviser før han tror på det. Eller hellere lade være med at håbe for meget for så at blive skuffet. Der er vi hinandens modsætninger, og godt for det 😉

For selvfølgelig var den der. Så smuk og turkis næsten ligesom vores egen kalkgrav derhjemme ;-). En fryd for øjet ganske enkelt, og Nicolai var den første til at hoppe i ned til de mange fisk som var tydelige at se i vandet.

jeg selv plaskede også længe rundt trods fiskene. Ja jeg er jo en smule sart hvad angår badning i hav og søer, men er allerede blevet bedre. Det er nu også nemt, når vandet hernede er varmere end det derhjemme i DK. Men håber også at nå en masse badning når vi kommer hjem. For sommeren er endelig kommet til DK ikke? Vi havde medbragt madpakker og snacks, og var der i små to timer og kørte så hjem og nåede også et par timer ved poolen. Dét er et must! Og pt. er Nicolai med børnene ved poolen, så de kunne ‘bades af’ inden vi skal afsted og mødes og spise frokost med et vennepar, som også tilbringer noget af deres ferie ved Gardasøen. Glæder mig!