ps. ingen badevinger!

Nu har jeg jo læst, nej lyttet til Hella Joof hernede, og det her er min form for glimmer ;-). Kan virkelig anbefale Parmarchéreglen, og gerne som lydbog hvor Hella selv er oplæser. Aya kiggede meget underligt på mig, da jeg lå og grinede nede ved poolen,, sådan af mig selv blot ved at have høretelefoner i ørerne. Nå, men det der får glimmer på her, er altså at Aya nu er uden badevinger. Vi havde håbet på at det ville ske her på ferien, da hun faktisk svømmede rigtigt med vinger inden vi tog afsted. Men Aya kaster sig ikke ud i alt muligt før hun er (for) sikker på at hun kan, og det hjælper ikke at mutti her (jeg er nemlig slem til det) presser på. Men Nicolai og jeg havde snakket om sammen, at det da ville være rigtig fedt, hvis hun smed vingerne inden ferien var omme. Det gjorde hun så allerede dagen efter vi kom. Det er ligesom at smide bleen, smide sutten osv. Det fylder utroligt meget i forældrenes hoveder, og når det så kommer til stykket, så går det meget hurtigere og nemmere end frygtet. Nu er det vingerne der er smidt og det betyder jo at vores lille pige nu kan svømme rundt, selv dér hvor hun ikke kan bunde. Og det er så betryggende og befriende kan jeg hilse at sige. Vi er så forbandede stolte og ikke mindst hovedpersonen selv. Endnu en sejr, endnu engang blev skuldrene lidt bredere. Jeg elsker hendes stædighed og perfektionisme. Nu er hun igang med at øve på hovedspring, så det kan være der kommer mere glimmer herinde. Hendes lillebror laver jo allerede “hovedspring”, for han kaster sig ud i det hele, også selvom han ikke kan, og har allerede en masse skrammer på kroppen – ligesom han plejer. Det er sgu da fantastisk at se, at begge børn har samme forældre og alligevel er de så forskellige og alligevel også så ens ❤️

-Sebrina