Det ekstra gode i uge 34

weekenden uge 34

dsc_0302Min ugentlige fridag er faldet helt helt perfekt! 24 grader skulle det bliver i dag, og det er allerede lunt kan jeg mærke. Mine vipper er lige blevet fyldt op hos hende her, og det gør mig altid så glad. Og jeg glæder mig til at vi skal sidde udenfor og spise aftensmad i bare arme og få suget det sidste ud af sommeren. Jeg er ikke helt klar på efterår, selvom det jo lidt allerede har været efterårsagtigt.

Nå, men weekenden har været god! Fredag skulle Aya til pigefødselsdag om aftenen, så vi var alene med Alvin til disneysjov og guf. Det er jo ikke så tit at vi har dem for sig selv, så det nyder vi altså når det sker. At kunne give vores fulde opmærksomhed på bare én. Og da disneysjov var slut, kom Alvin i seng, og så kom Aya hjem og havde en time med os. I hverdagene får hun også nu lov til at være en halv time længere oppe end Alvin. Hun er trods alt ældre end ham, og nu hvor vi også til tider kræver at hun agerer lidt mere “modent” end ham, så skal vi, Nicolai og jeg, jo også huske at der gerne må være forskel på f.eks. sengetider. Uden at det nødvendigvis skal italesættes over for børnene. Hun vokser af det og det er fantastisk at være vidne til at se hende få mere og mere tro på sig selv og kunnen.

dsc_0299 Lørdag var der vejfest. Virkelig så hyggeligt og en dejlig tradition. Det er vores 4. sommer her – ret vildt! Der er også flyttet naboer allerede og nye er kommet til. Ja tiden flyver afsted, og om 10 år er det børnene der sender de voksne i seng, imens de fester videre hele natten. Det er egentlig en rar tanke og dejligt at snakke med vores naboer om. At vi alle forestiller os, at vi bor her om ti år. Selvom vi alle helt sikkert ikke bor her om ti år. Men der er noget virkelig trygt og rart at sidde og tænke på fremtiden på den måde. dsc_0305 dsc_0309 dsc_0311 dsc_0314 Søndag var børnene især trætte. Og Nicolai. Jeg var overraskende frisk, selvom der blev drukket hvidvin, aperol og dark ‘n’ stormy. Vi formåede at gøre hytten rent, så det roste vi os selv ret meget for. Jeg håber dog alligevel lidt på, at vi snart får taget os sammen til at finde os en rengøringsdame. Men det er lidt med rengøringsdame som med frisør? Man committer sig, og det kræver lidt at finde sig en ny. Og naturligvis også penge. Nu kommer jeg lidt op i tid, og det betyder lidt mere i lønningsposen, så det kan være at det bliver snart. Jeg håber det. Nicolai er ganske tilfreds med at vi de sidste snart mange måneder ikke har haft en “rengøringsdamepost”. Det er godt vi har hinanden. Han holder mig i ørerne nogle gange, og jeg rykker til hans fornuftighed (nærrighed 😜). dsc_0316 dsc_0317

Søndag tog vi ned i mine forældres hus. Bianca begyndte lige pludselig at sondere terrænet lige vel nok, så det har været rart at komme ned til en stor indhegnet have, hvor hun ikke kan stikke af. Men i dag skal vi hjem igen. Det er trods alt lidt nemmere at aflevere børnene om morgenen, og også at skulle køre på arbejde, når vi er hjemme i Solrød. I eftermiddag tager vi dem med ned på stranden, og håber at Bianca kan lokke Nellie ud i vandet. Vi vil så gerne at Nellie bliver glad for at bade, så vi uden problemer kan tage hende med ned at bade.

Nu vil jeg ligge mig ud i solen, og nyde at jeg er helt alene. Altså med to hunde og en kat.

-Sebrina

4 kommentarer

  • Mette

    Hej!
    Angående svømning er det en rigtig god ide at lære nellie det i hundesvømmehal. Her er trygt og hun får en redningsvest på og kan dermed undgå nogle øv oplevelser forbundet med vand. Jeg har en dobermann, som lærte det på den måde og han er i dag rigtig glad for vand, medmindre der er bruseren. Håber det lykkes jer at gøre nellie til en vandhund.
    Tak for en god blog.
    Mvh Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • De Normale.

      Vidste da slet ikke at der fandtes en hundesvømmehal. Hvorhenne er der sådan en? Det lyder nemlig som noget vi godt kunne finde på!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Jeg kender desværre ikke så mange på Sjælland desværre. Men mener der er i Taastrup og en der hedder fun4dogs.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • I do not even understand how I stopped up here,
    however I assumed this publish was once good. I don’t realize who you’re but definitely you are going to a well-known blogger in case you are not already.
    Cheers!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det ekstra gode i uge 34