Undskyld Aya og Alvin

bikerboy og fodboldpige

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS 

dsc_0227 dsc_0235 dsc_0241 dsc_0251 dsc_0252 dsc_0257 dsc_0258

Lige lidt billeder fra weekenden. Alvin der fræser rundt på cyklen (og Aya ruller). Der er fuldt fart på, når han cykler. Og han får sig også nogle skræmmer, men mister ikke modet og er hurtigt oppe igen. Aya var og er stadig noget mere forsigtig på cyklen. Der er de ret så forskellige de to. Aya er dog blevet super cool, og da vi var med Alvin til fodbold, ville hun rigtig gerne være med. Hun har på intet tidspunkt ellers synes at fodbold var spændende. Men her i Solrød er der nu et ret stort pigehold, og så spurgte jeg om hun kunne tænke sig at prøve at komme derop, hvilket hun meget gerne ville. Nu har hun været til tre træninger og rigtig glad for det. Så i weekenden var vi ude at købe fodboldstøvler, fodboldstrømper og noget træningstøj, som ikke er gymnastiktøj. 1000 kroner kom vi af med, selvom der var 25% på alt. De børn bliver dyrere og dyrere. Benskinnerne kan hun låne af Alvin. Hun valgte selv adidas fodboldstøvlerne, da hun lidt skuffet ikke kunne få de seje pink fra NIKE. Hun skal jo gerne have et fodboldsæt mere, da hun træner mandag og onsdag. Men det må lige blive i næste måned. Pengene ryger ud til højre og venstre i øjeblikket synes vi. Samtidig går vi også op i, at børnene har noget godt udstyr og tøj. Ikke kun til fritidsinteresserne men jo også bare i børnehaven og skolen. Og det minder mig om, at Aya mangler regntøj! Vi var iøvrigt mega heldige og finde et par Biisgaard gummistøvler på booztlet i taastrup (ved City 2), for kun 100 kroner. Win. Vintertøj skal vi også snart have fingre i. Shiiiiit…. Alvins vinterstøvler har vi jo heldigvis styr på. Det er altid sværere med vinterstøvlerne til Aya. Hun har jo i flere år haft stærke holdninger til tøj og sko, så det plejer altid at tage lidt tid at finde de rigtige. Jeg kan nu meget godt lide at shoppe til børnene, men lige vinterstøvler og sandaler – det er ikke toppen.

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Undskyld Aya og Alvin