De gode glimt de sidste par uger

Lige nu [19.11.2017]

  • er det hele fem dage siden jeg har åbnet min computer sådan rigtigt, og det ligner faktisk ikke mig. Slet ikke
  • har der også bare været rigtig meget i kalenden, og det er ikke fordi jeg ikke har haft lyst til at åbne computeren, men ja tiden…. Tiden har været knap i denne uge. Og det fortsætter november ud
  • tænker jeg simpelthen på at få skemalagt noget tid til bloggen. Ikke fordi det skal være businessagtigt, men fordi bloggen er et frirum for mig. Ligesom min træning. Her kobler jeg fra og lader op. Og det bør jeg altså også prioritere i sådan en tid som lige nu, hvor der bare er rigtig meget. Det er hovedsagligt arrangementer og aftaler. Fremvisninger og dermed også oprydning og rengøring i et interval som jeg aldrig nogensinde før har praktiseret. Men jeg kan jo. Åbenbart.
  • falder mit argument om en rengøringsdame så også lidt til jorden…
  • har vi ikke fået solgt vores bolig.
  • har vi tilgengæld forelsket os i en anden bolig.
  • er jeg allerede blevet utålmodig. Det kan jeg vist ikke helt tillade mig. Vi har haft mange fremvisninger, flere interesserede (som liiiige skal have lidt på plads), og vi har ikke markedsført salgsopstillingen endnu. Det foreslog vi i fredags, men vores ejendomsmægler synes liiiige vi skulle se det an en uge mere. Det giver en form for tryghed, for EDC tjener jo noget mere, hvis vi vælger at den skal markedsføres, så jeg havde forestillet mig, at de naturligvis sagde “ja for pokker”.
  • er det nok godt at min levevej ikke er igennem salg. Heldigvis er Nicolai noget mere cool i alt det her boligssalg/boligkøb, så jeg prøver også at være cool 😎
  • har jeg fået 4 timers søvn i nat. Julefrokost med sygeplejeveninderne. Og da jeg tog hjemmefra var det med planen om at køre hjem i nat. Well. Det blev med toget kl 4 i nat med en god promille i blodet. Det der med et standpunkt…
  • er jeg dog stolt af at jeg faktisk tog toget hjem. Det plejer at blive en taxa. Men oktober var dyr. November er dyr, og december bliver endnu dyrere. Så lidt voksen er jeg da.
  • er mine fødder virkelig også ømme. Men det er en god ømhed. Drinks, dans og de dejligste damer (og da også lidt pæne mænd at kigge på).
  • har børnene og jeg så også tilbragt to timer i sofaen indtil videre
  • er Nicolai til håndboldkamp.
  • regner jeg med at han er med på at gå tidligt i seng i aften. Jeg kom vist også til at ringe til ham og vække ham, da jeg stod på Vesterport i nat. Tænkte at han var in the mood for at underholde mig. Det troede jeg også at han var da jeg endelig kom hjem. Og vores søvn er efeterhånden ikke så afbrudt som tidligere, så vi er lidt ude af form på den front.  Jeg har undskyldt.
  • sidder jeg derfor også og samler kræfter og drikker kaffe, så aftensmaden kan være klar når han kommer hjem. Jeg skylder vist… Han måtte også med ind til Amager til middag for at hente den ene bil, fordi ja.. det med standpunktet.
  • er jeg helt klar over at jeg er røvheldig med ham 💗

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De gode glimt de sidste par uger