her er salgsopstillingen på vores lejlighed

Noget der rykker #2

1503299694481-thumpnail-broadly-lm

Når jeg bliver draget af noget, som jeg personligt får rigtig meget ud af, så vil jeg rigtig gerne blive bedre til at dele. Og ikke kun når jeg bliver draget af tøj, sko og interiør, men noget der kan gøre os alle klogere ;-).

Jeg er måske langsom i det, men jeg har lige opdaget kvindeuniverset Broadly, som kan gøre mig klogere på politik, kultur, krop og sex. Det henvender sig helt sikkert til kvinder og er et anderledes medie. Der er jo helt sikkert en trend igang med fokus på dét at være kvinde, og selvom jeg helt ærligt gerne vil indrømme, at det måske også kan tage lidt overhånd (i mine øjne), så er jeg også fascineret af det oprør der er igang.

Nå, men jeg er ret vild med de mange nuancer Broadly fremhæver. Pt. er det abortartiklerne jeg er hoppet på, og jeg synes det er så interessant, hvorfor abort stadigvæk for de fleste er forbundet med skyld og skam. Vi har tords alt haft fri abort i 44 år. Jeg selv fik en abort som 20årig, og følte skam. Og da jeg ønsket blev gravid og havde en spontan abort, var der noget i mig der sagde; “det er jo også din egen skyld, nu hvor du blot et par år forinden havde fået en provokeret abort”. Så det var vel jo nok en straf. Fuldstændigt åndssvagt, men jeg tænkte det lidt, og det er først her mange år efter, at jeg uden skam fortæller, at jeg har fået en provokeret abort som ung.

 

Nå, men tippet er hermed givet videre, jeg forestiller mig at mange af jer læsere også vil kunne lide sitet…

-Sebrina

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

her er salgsopstillingen på vores lejlighed