første weekend i december

Opgrader din nissedør med en levende nisse

santa-spy-cam

Ja – vi har selvfølgelig en nissedør nu det er blevet december, da både Aya og Alvin virkelig ser frem til at drillenissen flytter ind i huset hver jul, og stadigvæk tror på at nisser findes. Vi har haft en nissedør siden vi flyttede til Solrød Strand, altså er det 5. gang i år. Nissen har i år været ret sød indtil videre, og har ikke lavet løjer. Vi lever stadig lidt på at vi gav ham risengrød 1. december, så han er ikke blevet i dårligt humør endnu.

Men tilgengæld satte vi kamera op d. 2. december, og fik julenissen fanget på kameraet! Den sneg sig ud ad nissedøren til Aya og Alvins store begejstring.

Nu har vi jo snydt lidt, da jeg blev tippet om en lille app der hedder “Santa Spy Cam” på App Store. Der kan man tage et billede af forskellige steder i huset og sætte en “levende” nisse ind i billedet, som kommer ud af sin dør, tryller sig væk eller laver en lille dans. Imorgen tryller nissen sig væk foran kameraet – det skal nok blive en succes hos de to. 😀

Vi har tidligere haft en julemandshistorie, hvor Julemanden hver dag sendte brev til Aya, hvilket også var en stor succes.

Et lille tip herfra til at pifte nissedøren lidt op eller bare få drillenissen til at dukke op forskellige steder i huset.

 

-Nicolai

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

første weekend i december