Selvros for januar

Januar er jo længere og mere grå end vi lige magter ikke? Alligevel er måneden fløjet afsted, og jeg elsker at vi nu er i februar – årets korteste måned, og derfor ikke længe til det er marts, hvor undertegnede har fødselsdag og det endelig er forår. Det er jeg vild med.

Jeg har ikke været så opmærksom på hvad jeg/vi har gjort godt denne måned, dét vil jeg huske på i februar, for selvom det er er noget så navlepillende og selvhøjetideligt, så sker der et eller andet, når jeg tænker positivt og roser mig selv. Men nu har jeg siddet og grublet lidt, og jeg kan i hvert fald rose mig selv for

• at jeg har styret mit wordfeudforbrug. Det har slet ikke taget overhånd, og der kan sagtens gå et par dage, hvor jeg ikke spiller, og så er der aftener, hvor jeg spiller i flere timer, og det er helt okay. Jeg elsker at min mormor spiller, og at vi kan småchatte under et spil. Så jeg har faktisk mere kontakt med hende, end jeg ellers normalt har haft de sidste mange år. Det er dejligt <3
• at jeg minimum hver 2. dag nu masserer børnene som putteritual. De slapper fuldstændigt af og nyder det, og falder hurtigt i søvn efter massagen. Jeg nyder den kontakt jeg får med dem i de kun 5-10 minutter det varer, og jeg synes det er fedt at jeg kan hjælpe dem med at afspænde og støtte op om deres egen fornemmelse for deres krop.
• at jeg har haft madpakke med på arbejdet i hele januar måned. FORDI Hvidovre Hospital har sat kantinepriserne helt urimeligt op, og da min løn i forvejen er lav, så var det dråben. Så hvis jeg en dag ikke har madpakke med, så bliver det helt sikkert 7-eleven og ikke længere personalekantinen. Hmpf!
• at vi ikke har kigget på flere boliger. Det gør vi først den dag vi selv har solgt. Det shit gider vi ikke mere…
• at jeg ikke har haft minus på kontoen den sidste dag i måneden. Ikke at jeg har et stort minus når måneden er omme, men ofte er der altid et par hundrede i minus den sidste dag i måneden. Men jeg er startet godt her i 2018, og har tænkt mig at holde den stil!

Det blev da alligevel til en del selvros, og jeg er spændt på, hvad jeg kan klappe mig selv for på skulderen når februar er omme.

-Sebrina