September 17' vs. september 18'

Lige nu [15.09.18]

  • Er jeg på arbejde på Odense Universitetshospital. Det hører efterhånden sjældenhederne til, at jeg arbejder en lørdag, og det er jeg fan af. Altså at det hører sjældenhederne til.
  • Kan jeg godt skrive blogindlæg imens jeg er på arbejde. Dét holder!
  • Er jeg blevet lidt klogere hvad angår plastikkirurgi, som er det kursus vi bidrager med vores kunnen omkring ultralyd. Og er imponeret over dygtige kirurger og engagerede unge læger.
  • Har jeg spist to store flødeboller på en halv time. Og jeg havde en plan om nul sukker i dag…..
  • Har jeg ikke fået trænet i næsten to uger, og jeg er ved at blive lidt hidsig og træt. Så den står på crossfit eller en løbetur i morgen, alt afhængig af hvornår vi står op.
  • Skal vækkeuret nemlig IKKE stilles i morgen. Trænger til at kunne vågne af mig selv eller af børn/Nellie. Ikke af et vækkeur der vækker os alle.
  • Har Nicolai været hjemmefra tre dage i ugen, og i går til SFO fest, blev jeg set på med medlidende øjne og et; “han rejser meget din mand, ik?” og “du er tit alene med dem ik?”, og kunne hurtigt forestille mig, at det kan virke sådan, og så mig selv i et splitsekund, som sådan en kone der undskylder for min fraværende mand. Dét brød jeg mig ikke om, og blev hurtigt nervøs for, om det nu skulle blive virkeligheden fremover, men kom hurtigt i tanke om, at sådan en mand og far vil Nicolai ikke være, og der er intet at være nervøs for.
  • er det faktisk mig der på et år har flere dage væk fra familien end ham
  • er det dog ikke flere dage end dengang jeg arbejdede med skiftende vagter. Det kan godt være, at jeg fysisk var til stede, men det var måske inde i sengen og psykisk var jeg der ikke, når jeg var igang med en nattevagtsperiode og var drænet. Det handler om tilstedeværelse når vi er sammen.
  • er det ved at være fyraftenstid og jeg glæder mig til at komme hjem og være tilstede 😉

Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

September 17' vs. september 18'