Den flade efterårsstøvle

weekenden

Over halvvejs igennem ugen allerede, og jeg kan ikke helt følge med, må jeg indrømme. Men jeg har arbejdet hjemmefra i dag, og det inkluderede en lille morfar, og jeg synes overblikket og overskuddet her til aften er i top. Og nu hvor jeg har valgt at lade oprydningen efter aftensmaden vente, og i stedet siddet og luret billeder fra weekenden, så deler jeg som vanligt, lidt fra vores weekend inden den nye venter i morgen! Den startede med svømning for Alvins vedkommende, og det var vi lidt spændte på, da han jo ikke kom i vandet første gang. Men det var altså en succes og han plaskede rundt! Jeg nåede at se det fra tilskuerepladserne, da Aya lavede en spontant lege/fredgasaftale med en veninde fra klassen, og jeg bare blev sendt hjem fra SFO’en uden Aya, og dermed så mit snit til at tage hen forbi svømmehallen for at se om det hele nu gik godt. Bagefter tog vi lige en lille halv time i cafeteriat med pomfritter, remo og en is til Alvin. Han var så stolt og glad den lille fyr, og det var skønt at vi bare kunne give ham al opmærksomheden. Aya nåede hjem til Vild med Dans. Det er for hende federe end Disneysjov, og hendes mor og bror synes også det er sjovt at se: -)Nicolai ser også med, men nok ikke med samme iver, som os andre…

Lørdag morgen var det modsat sidste lørdag, mig der havde overskuddet og stod op og lavede bananpandekager og varmede croissanterne, som vi har liggende på frys. Kan virkelige anbefale dem fra Rema1000! Så lækre og sprøde. Og vi kan endda få hele 6 stks for cirka samme pris, som hvad én enkelt koster på de hippe bagerier inde i byen. Og så var det i tøjet og en gang støvsugning, inden vi fik venner på besøg til frokost. Nicolai skulle dog afsted da sæsonens første håndboldkamp skulle spilles. Vennerne tog afsted og vi vendte snuderne indad mod Hvidovre for at heppe på Hvidovre IF. Hepperiet hjalp  ikke en fis, for det tabte mega stort. Godt at vi havde godt selskab på sidelinjen af kusine Nora og hendes forældre samt Farmor.

Hjem og holde lørdag. Vi rykkede vores seng ud i stuen, for at kunne dække af inde i soveværelset, så vi søndag kunne komme igang med at få malet soveværelset. Det var pisse hyggeligt at sove i køkkenet alle mand.

Inden vi kunne gå igang med en praktisk søndag, skulle Alvin spille sine første fodboldkampe i Næstved, og Aya til spejder. Nicolai tog fodbolden, og så fik jeg endelig løbet mig en dejlig tur i skoven. Fodbolden var et hit, trods ingen sjere eller scorede mål fra Alvins fødder. Noget han er så fokuseret på og helt har kunnet tage lysten fra ham. Men det virker til at han er over det nu. Spejder var kæmpe succes, og de klatrede mega højt og svævede i noget der mindede om ziplines. Og sådan er mine fordomme jo blevet noget så udfordret, heldigvis! Men der blev også bundet de der knuder…. og vi skal forbi vores lokale Spejdersport i morgen, så Aya kan komme med ind i spejdergamet, som hendes forældre ikke har så meget forstand på. 

Da alle var hjemme fik vi sen frokost, og børnene fik grønt lys til at se fjernsyn, så Nicolai og jeg kunne tage et smut forbi XL Byg. De kender os vel snart ved navn derhenne. Vi købte blandt andet dørhåndtag for 2000 kroner. Shit altså hvor pengene de bare ryger ud til højre og venstre i øjeblikket. Men så får vi også dørhåndtag i messing, og det passer bedre til stilen her i huset, synes vi. Det bliver rigtig rart at kunne slå en sløjfe om underetagen her i løbet af efteråret. Vi fik malet soveværelset i den smukkeste grønne farve, og i morgen går vi så igang med det smukkeste fototapet. Er ret så spændt på det! Altså om resultatet bliver som vi har forestillet os. Det kommer sådan an på vores evner.

Nu vil jeg bruge min energi på at få styr på hjemmet og støvsuget hjemmet for Nellies hundehår. Det gør mig en smule pissed af de bare er allevegne, og vores smukke hvide trappe er helt fyldt med sorte hundehår. Selvom hun ikke render så meget på den trappe..!?

-Sebrina

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den flade efterårsstøvle