selvrogs for september

Det bliver jeg spurgt om #3 – lash extensions

Jeg har i nu snart tre år haft lash extensions på konstant. Selvfølgelig har jeg efter lange ferier været ret “afpillet”, men ellers har jeg fast haft det i små tre år. Jeg tør ikke tænke på, hvad det er løbet op på af kroner, men jeg har for længst bare prioriteret det i min økonomi, at de her lashes gør noget godt for mig, og dermed er det en fast udgift jeg kalkulerer med. Mit shoppebudget er dermed også sat ned, og mine lashes giver mig mere værdi end de ekstra par jeans jeg kunne købe om måneden for de penge- og helt klart ville have købt for de penge. Nicolai og jeg får hver måned et fast beløb til os selv, som vi så selv kan råde over. Café/shoppingpenge kan vi kalde dem. Og nogle af de penge går jo så til mine lashes.

Jeg får dem lavet hos dygtige Michelle, som holder til ca. 20 km. syd for Køge, og jeg får en opfyldning cirka hver 3. uge.

Jeg børster dem hver morgen, men ellers bruger jeg ikke noget på mine vipper. Hvis det er lige før en opfyldning og jeg skal til fest, så kan jeg godt finde på at give dem et enkelt strøg med en mascara, men det er sjældent.

Jeg får dem lavet i en kort længde og det der kaldes for volume lashes, da jeg fra naturens side ikke har så fyldige vipper. Hvis jeg en dag skulle ønske at holde en pause fra lash extensions, er jeg godt klar, over at mine vipper formentlig er lidt kortere end de nok ellers ville have været,  men de vokser jo ud igen, så det har jeg ingen kvaler med. Men indtil videre har jeg ingen planer om at holde med mine lashes. Men skulle vi blive presset økonomisk, er det selvfølgelig en post jeg ville kunne skære fra.

Jeg har for længst vænnet mig til mine lashes. Jeg gnider mig sjældent i øjenene, og hvis jeg gør, så er jeg ret bevidst om ikke at gnide for hårdt. Jeg bruger ingen makeupfjerner med olie i (fordi så vil vipperne holde mindre) og det er egentlig de forbehold der er.

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

selvrogs for september