Det bliver jeg spurgt om #4

Det sker i Køge i weekenden (uge 48)

Jeg tænker, at der står jul på programmet for de fleste i denne weekend, ik? Altså det gør der i hvert fald her.

I dag fredag tændes juletræet på Køge Torv. Det er julemanden der tænder op for træet kl. 17, hvor han forinden har tændt det i Køge Marina kl. 15. Vi når det ikke liiige til tiden, da Ayas gymnastik slutter klokken 17. Men vi skal hen og se det store juletræ med lys i, og resten af julebelysningen i Køge. Derefter skal vi have købt diverse julekalendre, og så hjem og spise risengrød, og se en julefilm i stedet for Disney. Vi skal også huske at stille en portion risengrød frem til nissen. Vi er spændte på, om han er flyttet med til Køge!? Nicolai skal til julefrokost med sit arbejde, så det bliver blot jeg og ungerne, og jeg glæder mig til at at gå all in på julen. Er så småt i stemning, efter i aftes at have fået hængt en masse julekugler op.

I morgen lørdag skal Alvin til fodbold, jeg bade, og så skal vi på babybesøg og slutteligt så skal Aya optræde med sit kor til en julekoncert på Køge Gymnasium. Det skal vi naturligvis over og se. Juletoget kører fra Køge- Roskilde, men det når vi ikke i morgen. Vi når desværre heller ikke trylleshowet, som uden tvivl ville være et hit hos børnene.

Søndag, første søndag i advent, bliver rigtig spændende i vores lille familie, da vi får et nyt familiemedlem <3. Og det sker imens Aya er til spejder.
Trods nyt medlem, håber jeg at der bliver tid til at komme forbi designjulemarkedet i Tapperietfor ud fra det jeg har snuset mig frem til på deres facebookside, så er der virkelig mange fine ting fra upcoming designere landet over. Det kunne være at vi kunne finde nogle unika ting til os selv, hjemmet eller julegaver.

Hvis ikke det var fordi vi havde nok planer for weekenden, så havde vi altså sunget julen ind sammen med DR’s Big Band og Szhirley samt Bobo Moreno til årets julekoncert i Bygningen. 

Så, der er masser af jul at komme efter, og jeg er vild med det!

Rigtig god weekend 🙂

-Sebrina

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det bliver jeg spurgt om #4