Det sker i Køge i weekenden uge 47

weekend med spiongudstjeneste, juleshopping, juleklip, fodbold, Micki Cheng og Playmobil

Indlægget indeholder reklame, idet vi var inviteret til et arrangement med Playmobil

Sikke en overskift hva!? Jep, der har været fuld fart på, men manner det har været en forrygende weekend!

Fredagens planer var jo lidt fluffy, idet Aya jo ikke var på toppen fra morgenstunden. Men det udviklede sig ikke, og hun blev faktisk frisk. Hun måtte mod sin vilje blive hjemme fra gymdance, men vi vurderede at planen om spiongudtjeneste godt kunne gå. Og det var altså en succes! Og så serverede kirken lækre pizzaer efterfølgend,e og der var tid til at være lidt kreativ i sognehuset. Kirken og Sognehuset ligger jo helt centralt, så da vi skulle hjem, slog vi vejen forbi flere butikker, da der var længe åbent pga. Black Friday. Der var det værste menneskemylder også stilnet af, selvom der alligevel var godt liv i byen. Vi fik faktisk styr på over halvdelen af gaverne! Hjem og se Vild med dans finalen, som jo varede virkelig længe! Børnene kom derfor seeeent i seng, og vi tilmed det senere, da vi gerne vil have i hvert fald et par timer vågne uden børn.

Men lørdag behøvede vi ikke et vækkeur, og sov dermed “længe”. Eller Aya stod op kl. 8, og vi andre snusede den tre kvarter længere. Jeg tog tre dyp i det dejligste rolige vand, og hvis ikke det var fordi vi skulle til juleklippeklister med familien, så havde jeg taget et par dyp ekstra. Det er jeg da blevet lidt afhængig af. Bliver sådan lidt “høj” af det!? Udover et huskøb så må det her vinterbaderi være det bedste tiltag her i 2018, nu hvor det er ved at være tid til at “evaluere” lidt på det år som snart er gået. For ja julen er lige rundt om hjørnet, og vi fik den lidt under neglene i lørdags. Jeg brugte flere timer på at folde stjerner, men de pynter altså så fint herhjemme i stuen nu.

Søndag måtte vi sætte vækkeuret igen, da Alvin skulle til fodboldstævne. Vi tog hele familien afsted og heppede på ham, og han endte med at score hele to mål denne gang. Så en kæmpe succes 😉

Bagefter tog børnene og jeg til Nørrebro, hvor Playmobil havde inviteret til julebagning sammen med Micki Cheng. Og mine børn som jo ser “Den Sorte Bagedyst”, ja, de var rimelig starstruck. Så sødt!

Men de fik bagt nogle iøvrigt lækre julesmåkager ved hjælp med nogle smarte udstikker fra Playmobil, som børnene var så heldige at få med hjem, og dermed kan bruge her i december!

Høje på glæde og sukker, tog vi til Dansborghallen for at heppe på de seje mænd i Hvidovre IF. Endnu en sejr tog de hjem!

Nicolai havde en stor træng til hakkebøffer, bløde løg og flødesovs, så vi sluttede søndagen med manér ;-).

Jeg er startet ud som græsenke denne uge, så måske den kommende weekend bliver mere tiltrængt end vanligt. Ej, det er gået så fint i dag. Jeg har godt af at klare ærterne selv, for jeg er sgu så forkælet herhjemme.

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det sker i Køge i weekenden uge 47