weekenden

Kl. 16.30 var jeg hjemme fra arbejde i fredags. Aya var til gymnastik og Alvin til svømning. Jeg nåede lige at tænke “fuck” og mærke en lille fortrydelse. Fordi jeg jo havde inviteret mødrene fra Ayas klasse hjem til os. Mødre hvis børn jeg ikke engang ved hvem er, og nu skulle se mit hjem som jeg ikke lige havde fået givet en hovedrengøring, og heller ej havde fået styr på sådan noget som servietter, mælk (andet end plantemælk) til kaffen osv. Jeg havde jo overnattet i Svendborg, så prøvede ligesom at rydde op på forhånd i onsdags, og mit optimistiske jeg troede at jeg nok skulle nå at handle ind på vejen hjem fra Svendborg. Jeg nåede at støvsuge, skure lidt i håndvasken på toilettet, og så igang med at forberede maden som jeg selv skulle bidrage med til tapasbordet. Jeg ærgrede mig over, at jeg ikke lider af rengøringsvanvid, især fordi det jo ligesom var 12 kvinder der for første gang skulle se vores hjem, så havde jeg sluppet for den kortvarige forfærdelige panik. Eller måske ikke? Jeg kunne på magisk vis alligevel bare embrace det, og kunne bilde mig selv ind, at det vigtigste jo bare var, at jeg havde taget initiativ.

Og fra de kom kl. 18 til de gik igen kl. 01.30, var det konstant snak og grin. Det var en succes. Og det var den fedeste følelse at hoppe under dynen med. At det er nogle damer jeg klinger med og kan have det sjovt med. Nicolai nåede også at joine med de sidste par timer, og havde den samme fornemmelse. Han og børnene havde været nede ved mormor og morfar iøvrigt.

Lørdag morgen tog Nicolai fodboldtjansen og Aya og jeg boblede til klokken næsten 9! Jeg hoppede i det kolde hav en time efter, og Nicolai, børn og hund gik op i byen, så jeg havde det luksus med ristet brød, nutella, kaffe og Pretty Little Liars på Netflix. Så skid hul i at der ellers er fart over feltet for tiden. Men de der 45 minutters åndehul hvor jeg sad der i en jogginsbuks og bar kasse under sweateren, og så en serie som min mand slet ikke forstår at jeg gider at bruge tid på, dét er mere værd end 8 timers søvn. Kun fordi de 8 timers søvn sagtens nu kan ske herhjemme, hvis vi da bare ikke lavede så mange planer selv. Børnene skal i hvert fald ikke have skylden længere 😉

Nicolai gik igang med at forberede and, og om eftermiddagen fik vi besøg af dem her og Farmor. En aften med den gladeste baby får det til at nive lidt i siderne dér omkring hofterne…

Søndag brugte vi alle en del timer igen i en hal. Jeg sammen med mine børn og Nicolai sammen med sit håndboldhold. Alvin var til sit første indendørsstævne, og de tabte alle fire kampe, men min søn scorede ét ud af tre mål, og jeg var mindst lige så stolt som han var. Vi tog den lidt længere tur til Slagelse sygehus, for at besøge min mormor, som forhåbentlig snart er klar til at komme hjem igen, og klar til at fylde 80 år her lige før juleaften. Hun er den første og eneste af mine bedsteforældre der fylder 80. Hun er den eneste på min side som har oplevet Alvin, og egentlig også Aya, da min farmor døde da Aya var fire måneder. Min morfar døde da jeg lige havde testet positivt under Ayas graviditet, og min elskede farfar mistede jeg allerede da jeg var 14 år. Så. Hun må meget gerne holde nogle år endnu, hvis hun har det godt naturligvis.

Vi sluttede af hjemme i sofaen til et dyreprogram og daseri i sofaen med computeren på skødet. Ønskelisterne skal gerne ud til familien her i løbet af ugen. Fordi Black Friday…

-Sebrina