En historisk weekend

Det står allerede på wikipidia. At Danmark vandt over Norge med 31-22 i 2019. Weekenden sluttede med et brag, og ærligt, lige i går aftes ønskede jeg kort, at jeg ikke var nogens mor, og ikke skulle op kl. 5.30 i dag. For mit mood var til at gå i byen og give den fuld æde. Simpelthen. Og i skrivende stund sidder jeg og ser håndboldherrene gå ombord på flyet fra Karup for at sætte kursen mod Rådhuspladsen, hvor de fortjent skal hyldes. Jeg har prøvet at overtale Nicolai til at tage derind, men det vil nok blive lige voldsomt nok for børnene, så vi nøjes med fjernsynet, og det er også ok. Vi hylder dem herhjemme i Køge.

Fredag så vi selvfølgelig den vildeste kamp mod Frankrig. Inden da nåede jeg en tur i det kolde hav, og Nicolai sørgede for at Alvin kom til svøm, og barnepigen fulgte Aya til gymnastik. Aya blev kørt hjem til en veninde, da de på dagen, havde lavet en aftale om at sove sammen hjemme ved veninden. Det er prøvet en gang før, hvor Aya fik hjemve, så nu ville de prøve igen. Kl. 24, da vi lige havde lagt os i seng, ringede Aya, og ville hjem. Så Nicolai hoppede i tøjet, og fik en betuttet Aya hentet. Sådan er det. Jeg kunne trøste hende med, at det også skete for mig, dengang jeg var i hendes alder, og lige pludselig en dag, så fik jeg ikke hjemve. Og så sov vi i ske hele natten. Min store lille pige.

Lørdag måtte jeg sætte vækkeuret, da jeg havde en arbejdsdag i sigte. Jeg glædede mig over, at det nu hører sjældenhederne til, for det er sgu ikke sjovt at forlade en sovende familie, og efterfølgende se, at de hygger med pandekager og snemænd, imens jeg arbejder. Aya skulle til fødselsdag i bowlingehallen, og Farmor kom, så Nicolai kunne komme afsted til kamp. Dét savner jeg heller ikke. Det der logistik der er forbundet med arbejdsweekender. Det har været en ret stor del af vores forældreliv, og det er rart, at det nu hører sjældenhederne til, at det er pga. arbejde, at vi skal have hjælp med børnene.

Alle mand var samlet igen ved en 17tiden, og efter aftensmaden sumpede vi den i sofaen, og fik set et spændende dyreprogram omhandlende aber, og så kom de trætte børn i seng, og de trætte voksne så P3 Guld efterfulgt af Orange Is the New Black..

Søndag sov vi alle længe. Og det blev en langsom morgen, som pludselig blev lidt travl, da Aya skulle i biografklub. Jeg tog til yoga ved middagstid, og Nicolai tog børnene med i håndboldklubben, hvor der skulle lægges nogle frivilligtimer i kiosken. Så jeg havde lige nogle timer alene, hvor jeg fik ordnet Ellas bur og støvsuget. Planen var egnetlig den helt store tur, men det blev droppet da vores vandafløb stoppede til 😉 Det ødelagde ikke humøret, for der var en VM finale i sigte, og ja, så kender i jo resten. En dag vi aldrig glemmer!

Idag har VVS’eren ordnet kloak og afløb, så alt fungerer igen, og gulvet er allerede blevet vasket!

-Sebrina