Den første weekend i 2019

Selvros for december

Det er faktisk meget belejligt med dette indlæg lige nu. Fordi jeg har haft flere dage i 2019 hvor jeg har skældt ud på min krop, end jeg har haft dage, hvor jeg har rost den. Jeg har skældt den ud for at være træt alt for længe og snottet alt for længe. Men i går var langt bedre, og i dag kan jeg tune ind på alt det, som var godt i december, og som berettiger sig til ros;

  • jeg vovede pelsen og meldte mig til yoga. Det har jeg prøvet i det små flere år tilbage, og dyrkede det under begge graviditeter. Men jeg vil alligevel betegne mig som en newbie, fordi jeg ikke ligefrem er den smidige type. Og når jeg på forhånd ved, at jeg ikke er god til noget, så har jeg det med at holde mig væk. Men jeg har erfaret at det er godt for mit sind og min krop, og da LIFTRS gym begyndte at tilbyde yoga, fordi kombien med crossfit og yoga er genial, så skulle det altså være. Jeg har været afsted to gange. Så det er ikke fordi jeg bare gik amok i december med yogaen. Men jeg kom igang, og har ambitioner om at dyrke yoga én gang i ugen. Og det roser jeg mig selv for. Iøvrigt at jeg også lige brillierede med hovedstand til den første time 😉
  • i starten af december havde vi en vigtig arbejdsopgave, som jeg var noget spændt på, ja faktisk nervøs for. Og det gik pisse godt. Både for mit eget vedkommende men også mine kollegers, og det har vi heldigvis rost hinanden for og modtaget ros for af kunderne, men det kommer altså også med i selvrospuljen her.
  • vi var jo værter juleaften, 2. juledag og nytårsaften, og selvfølgelig ros for at vi kunne håndtere det, men vi skal roses for at nyde dagene også. Det snakkede vi meget om, at det skal også være nogle gode dage for os, og det blev det! Så meget at vi godt kunne gøre det igen næste år
  • mit helbred begyndte at skrante et par dage op til jul, men det påvirkede ikke mit humør da, og jeg vil rose mig selv for at kaste håndklædet i ringen 1. juledag, og melde pas til min elskede familie, og blot sende Nicolai og børn afsted. Det kunne sagtens ligne mig at kaste 1 gram panodil og 400 mg ibumetin i mig, og bide tænderne sammen og tage afsted. Jeg gjorde det ikke. Dels for min families skyld, men allermest for min egen skyld. Stor ros for det, da det ikke er så typisk for mit vedkommende at hvile i sådan en beslutning.
  • jeg accepetede de dårlige dage (det gjorde jeg så ikke efterfølgende, ahem), hvilede i det, og det skal jeg huske på og rose mig selv for, at de dårlige dage var velkomne. Mere af det. Ikke dårlige dage, men accept af dårlige dage, når de dukker op
  • slutteligt vil jeg rose mig selv for noget som banalt at have bagt julekager og kastet mig ud i et marcipanbrød, af den mere avancerede slags. Det hele blev godt, og jeg er slet ikke så skidt til de søde sager, som jeg bilder mig selv og andre ind. også mere af det i 2019!

Hvad gjorde du godt i december?

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den første weekend i 2019