Selvros for februar

Hov hov jeg må ikke glemme disse meget positive indlæg. De der meget navlepillende indlæg, hvor jeg roser mig selv. Jeg er ikke tilhænger af, at vi ALTID skal være positive og ytre og tænke positivt. Det er okay at nogle ting er svære her i livet, at vi ikke kan lide alle mennesker og at svære ting i livet ikke altid skal bekæmpes ved at tænke positivt. Men jeg kan nu bedst lide at være sammen med positive mennesker, og derfor vil jeg også gerne selv gøre mit ypperste for at være et godt eksemplar selv.
Jeg tilstræber at være et bedre menneske for andre, og naturligvis også mig selv. Engang var det meget vigtigt – at have og tage ansvar for andre mennesker, og i dag handler det meget om selvudvikling, at kigge indad. Og det er OGSÅ vigtigt. At gøre mig umage for at være den bedste udgave af mig selv, men i den udgave handler det også om, at være et godt menneske for andre. Og det er uden tvivl den værdi der for mig er vigtigst, at give videre til mine børn. Alt hvad du giver kommer igen og alt sådan noget. Og så er der enkelte der tager og tager, og aldrig giver tilbage, og der skal de lære at mærke efter i sig selv, og også sige fra. En svær balance, men som udgangspunkt, skal vi hjælpe hinanden. Og nu skal det her indlæg altså heller ikke rage højere. I der følger med her og på instagram, og også kender mig i virkeligheden, er nok sådan nogenlunde med med på, hvordan jeg anskuer livet og hvilken tilgang jeg har til det.
Jeg må lige åbne mit noteprogram op for at se, hvad jeg skulle huske at rose mig selv for, nu hvor vi nærmer os ultimo marts, og februar er long gone, omend jeg synes at marts har været mere februaragtig end februar var. Jeg synes dog at denne weekend har været skøn, ret skal være ret.
I februar roser jeg mig selv for aktivt at gå igang med at få ryddet ud i alle dem jeg følger på instagram af den simple årsag, at de mennesker jeg holder allermest af, og egentlig interesserer mig allermest for, de drukner i alle mulige profilers opslag, og jeg derfor misser de vigtigste opslag for mig. Mit mål var at nå ned på at følge 500 profiler, hvilket jo stadig er ALT for mange, men jeg er nu nede på 489, og jeg fortsætter stilen med min forårsrengøring. Det kan anbefales.
Så vil jeg rose mig selv for at tage initiativ til at få lavet en facebookgruppe for alle beboerne på vores vej.
Så var der en lille challenge som hende her satte igang. At iklæde sig genbrugstøj i en hel uge. Og det kunne jeg godt. En ret stor del af min garderobe består af genbrugstøj, og jeg er blevet endnu mere bevidst om, at procentdelen godt må blive endu højere. Tjek #Mums2019.
Arbejdsmæssigt var der rigeligt i februar, og særligt var der to vigtige opaver, som bare gik skide godt. Så jeg roser mig også for min arbejdsindsats i februar.
Slutteligt roser jeg mig selv for at have medbragt vores vaffeljern med på skiferien. Hold nu kæft det var lækkert (og noget billigere) at lave vafler om eftermiddagen end at købe dem på pisterne 😉. Det skal vi huske igen til næste skiferie, som allerede er bestilt!
-Sebrina
Ja kan godt se at jeg er en af de slettede…. men er selvfølgelig heller ikke så spændende, men derimod nok bare helt gennemsnitlig normal….
Tænker faktisk at slette tilbage, havde egentlig tænkt på det længe, men nu tror jeg måske det er på tide….. Er jeg ikke spændende nok for dig, er du egentlig heller ikke for mig…. BUM…