Det bliver jeg spurgt om #5 (loftlampe)

Lige nu [11.04.19]

– er det min nieces fødselsdag, og det er dermed seks år siden at jeg fik min første faster/tantetitel, og jeg husker stadig klart da min bror ringede 21.30, og jeg var ved at lægge min højgravide krop tilrette i vores nyerhvervede seng i vores spritnye hjem vi lige var flyttet ind i. Og det var ikke (kun) graviditetshormoner der fik tårerne til at trille. Ren lykkefølelse i livet lige dér.

– sidder jeg i en hal og ser Aya til gymnastik. Sommergymnastikken er igang, og hun er startet på et andet hold, hvor hun ikke kender nogen, og jeg er helt overvældet over hvor søde de piger er, og rørt over hvor smilende og stolt min datter er

– får jeg besøg af min yngste niece til aften, og hun er nu typen der bevæger sig selv fremad, men jeg håber stadig hun vil være i tantes arme og blive kysset en masse. Den eneste baby vi har i familien. Shit!

– glæder jeg mig til at vaske tøj, fordi jeg i dag har købt en ny vaskemaskine, da den anden ikke fungerer længere. Og det er med hårde hvidevarer som med p- bøder, betal med det samme og kom videre.

– er jeg nået til det stadie i Nellies fældeperiode, hvor jeg er rigtig træt af at være hundeejer. Hundehår oveALT konstant.

– ser jeg meget frem til en hjemmearbejdsdag i morgen, efter at have været på farten de sidste tre dage.

– er jeg den eneste herhjemme som ikke har påskeferie man-ons i næste uge. Feriepengene er blevet brugt på renovering… #husejer

– har jeg jo fri i påskedagene, og det havde jeg ikke sidste år. Så det glædes jeg ved i stedet. Fri alle helligdage er sgu stadig luksus for mig!

– har Aya fået de fineste fregner, og jeg kan næsten ikke være i mig selv over, at det pigebarn har arvet bare lidt fra sin mor også

– er jeg rocker sulten. Og gymnastik er først slut om et kvarter – kl 18.45. Det er en time over spisetid…. maden har bare at stå klar når vi kommer hjem 😉

Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det bliver jeg spurgt om #5 (loftlampe)