Ferie #2

Sidste del af ferien – Smukfest

Hverdagen buldrer allerede afsted med høj fart, og det er lækkert! Men den sidste del af ferien, som vi tilbragte på Smukfest sammen med børnene, er nu ej glemt endnu, og heller ikke ude af kroppen. Heldigvis!

Om det var fordi vi ikke havde de høje forvetninger, eller om det er et faktum, at vores bare føler sig hjemme i festivalmiljøet, aner jeg ikke, men det var altså et hit at have dem med, som I måske har gættet. Vi hyggede os allesammen, og det var ikke spildte penge sådan at bruge vores festivalarmbånd med børnene på slæb.

Vi boede på en gård ude på landet, som ikke blot var en gård, men viste sig at være en særlig en, som dyrker permakultur. Petersholm er dens navn, og vi fandt det via airbnb, men via en googlesøgning dukker der en del hits op. Det var meget anderledes end hvad vi er vant til, men på sådan en måde, hvor vi følte os velkomne og faldt til ro, og blev nysgerrige og respektfulde over den måde at leve livet på. Børnene var i deres es blandt insekter, frugter, urter og ikke mindst blandt høns og kyllinger. Og så sov de som en drøm oppe i hemsen. Så jeg fik lyst til både høns og hems efter den tur 😀

Vi spiste morgenmad og frokost på gården, og tog derefter på festivalpladsen.  Her nåede vi en del koncerter, god mad og snacks indtil vi vendte retur igen til gården imellem 20-21tiden. Det var virkelig en god kombination, og det er ikke sidste gang, at vi tager på festival på den måde. Om det bliver igen næste år, ved vi ikke, for vi snakker igen om at tage på campingferie, og så må en dag på Grøn Koncert eller lignende blive alternativet. Vores børn er altså vilde med koncerter og stemningen. Ydermere er de åbne for de mange spisemuligheder, og de endte begge med at spise tortillas med melorme. Jeg er vild med deres tålmodighed, åbenhed og nysgerrighed, som bare får andre vilkår ved sådanne omgivelser, eller blot bliver mere synlige for os forældre…?

Det var altså prikken over i’et på vores begivenshedsrige sommerferie, og vi følte os mega klar til hverdag og skolestart (den første for Alvin)  mandag morgen.

-Sebrina

2 kommentarer

  • C

    Jeg så jer faktisk, og var millimeter fra at gå hen og sige hej, indtil det gik op for mig, at jeg jo slet ikke kender jer – og I da slet ikke mig – og at jeres børn sikkert ville blive skræmt, hvis en halv(sludder, WHO AM I KIDDING hel-)beruset type råbte ‘hej’ henover fliset 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • De Normale.

      Ej det kunne du sagtens have gjort 😉 Håber at du også havde en fantastisk smukfest!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferie #2