Vores yngste - nu også et skolebarn!

tilbage til den normale weekend

Der er sket en del det seneste år, hvor jeg fik nyt arbejde. Dengang jeg kom tilbage fra min sommerferie sidste år, var der ikke så mange ulæste mails, og heller ej ventende opgaver. Jeg var ret ny, og var bare igang med at lære. Et år frem, og situationen er en hel anden. HELDIGVIS! Det trives jeg meget bedre i – at jeg har en masse at lave, at der er arbejde som kun jeg kan, og en masse ulæste mails. Så sidste uge var der run på, og det fortsætter denne, og næste og næste. Jeg elsker at være igang, men må også indrømme, at jeg glædede mig meget til weekenden 😉

Fredag var helt perfekt. Med indkøb af fredagssnoller, Disney og Alle mod 1. Og da børnene sov, var det blevet tid til Orange Is the New Black, som vi snart er helt færdige med. Jeg gik kold midt i en episode, men Nicolai fik da set et afsnit, før han beordrede os begge i seng.

Lørdag formiddag trænede vi på samme hold i LIFTRS, imens børnene chillede hjemme i sofaen med frit valg af streamningtjenester (til børn, dog). Da vi var retur var det tid til bad, komme i tøjet, hurtig frokost, og så satte vi kursen mod Copenhagen Pride.

Vi valte at tage toget fra Køge Nord Station, som vi endnu ikke havde fået besøgt, og vi var heldige kun at vente fem minutter på regionaltoget, og derefter blot en togtur på 20-22 minutter ind til hovedbanen. Dét spiller! Vi gik ikke langt, og fandt et godt hjørne på Vesterbrogade/Reventlowsgade, hvor vi de næste tre timer var tilskuere til den smukkeste parade (hvis vi lige trækker Disney fra) jeg nogensinde har set og oplevet.

Sikke en oplevelse og fest. Og børnene der fik så meget kærlighed og opmærksomhed. Jeg stod flere gange med tårer i øjnene. Det betyder mere for mig end nogeninsde, at mine børn får budskabet ind. Ikke kun i forhold til andre, men også i forhold til dem selv. At her ER og skal være plads til alle. Og de havde sådan en fest, og gjorde mig så stolt.

Vi var godt maste lørdag aften, men valgte at aftenen ikke skulle gå i sofaen, når børnene sov. Vi spillede backgammon og lyttede til Dronekrigeren, som vi blev færdige med. Virkelig god podcast iøvrigt! Og ellers fik vi snakket om fremtiden for os og huset, og vi har så meget godt og spændende i vente.

Søndag fik vi besøg af et vennepar og deres meget lækre snart 1-årige dreng. De har ikke fået set #denormaleshus, så det var ved at være tid! Vi spiste frokost, gik tur, spiste kage og drak kaffe. Da de vendte retur mod Vesterbro, måtte jeg pakke en lille taske, og køre mod Molslinjen, hvor aftensmaden blev indtaget (det er da en lidt øv buffet, hva!?), og derefter en køretur til Aalborg. Jeg skulle nemlig møde på en afdeling i Aalborg kl. 8.30, så det måtte være sådan. Derhjemme havde børnene været sande engle, og sovet med det samme, så Nicolai kunne nyde at have aftenen og tv’et for sig selv. Jeg nød sgu også at have en overnatning for mig selv faktisk!

og ja, det var jo den weekend!

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores yngste - nu også et skolebarn!